Gymnasieuge med mentale rejser

30. marts 2021

I den forløbne uge har vores 2.g-klasser afholdt de såkaldte FF5-forløb, der traditionelt indebærer en studierejse til udlandet. Det har coronaen, akkurat ligesom sidste år, sat en effektiv stopper for. I stedet for blev det til fire dage med fysisk tilstedeværelse på gymnasiet, og det var trods alt en ny oplevelse. Samtidig havde de involverede lærere lagt sig i selen for, at eleverne alligevel skulle have ”en på opleveren”.

FF står for ”flerfaglige forløb”, og det femte i rækken skal specifikt give eleverne globale kompetencer og interkulturelle kulturmøder. Derudover skal det, ligesom de andre forløb, forberede eleverne til arbejdet med et studieretningsprojekt i 3.g. Bl.a. ved at der indgår arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode.

”Hul igennem” til en grønlandsk klasse

Den naturvidenskabelige klasse 2x havde nok den mest usædvanlige uge. Her var matematiklæreren, Signe Ougaard, og naturgeografilæreren, Jakob Dyrman, gået sammen om at præsentere eleverne for emnet ”Erobringen af Nordpolen”. Klassen skulle bl.a. finde ud, hvordan Danmark og Grønland er forbundet med hinanden, og undersøge kulturelle ligheder og forskelle mellem de to folkeslag. Endelig skulle eleverne undersøge, hvilke muligheder Danmark og Grønland har for at erobre dele af Nordpolen. Opgavebesvarelsen skulle indeholde matematisk modellering og geografisk kortdannelse.

En væsentlig forudsætning for at løse denne opgave skal man finde hos matematiklæreren. Signe Ougaard har på et tidspunkt haft to års orlov for at følge sin mand til Grønland. I den periode har hun undervist på gymnasiet i Nuuk (åbner i nyt vindue) og lært sig så meget grønlandsk, at hun kunne undervise danskere i begyndersprog. I det fællesfaglige forløb havde hun udnyttet en kontakt til en nyuddannet grønlandsk kulturhistoriker, Aviaq Reimer Olsen. Derfor var der arrangeret en videokonference mellem 2x og en 1.g klasse på Grønland. Det skulle vise sig at være et scoop.

Aviaq startede med at præsentere et universitetsspeciale, hun havde skrevet som afslutning på sin uddannelse. Det handler om kulturmødet mellem danske lærere og grønlandske elever i det grønlandske skolesystem. Der er nemlig næsten udelukkende danske lærere på de fire grønlandske gymnasier. Specialet veksler mellem personlige iagttagelser og teoretisk overbygning.

Bl.a. har hun inddraget teori af den hollandske professor Gert Hofstede. Han var kommet på sporet af teorien i sin ungdom, hvor han arbejdede som sælger af IBM-computere i forskellige lande. Her havde han gjort den erfaring, at man ikke skal kommunikere på samme måde i salgssituationen med forskellige nationaliteter. Alle mennesker har nemlig et mentalt program, der styrer dem. Dette program er delvist specielt for det enkelte menneske og delvist ens i forhold til andre menneskers mentale program inden for samme kultur. Det kollektive program er tillært og er fælles for de mennesker, der tilhører samme kultur og deler holdninger til livet, værdier, normer, traditioner og ritualer.

Hofstedes løgdiagram anvendt på danskere og grønlændere

Bl.a. lærte eleverne i 2x, at man i Grønland har en kollektivistisk kultur i modsætning til den danske individualistiske kultur. I en gymnasieklasse betyder det, at eleverne ikke skiller sig ud fra gruppen. De tager en uddannelse for gruppens eller landets skyld, ikke for at realisere sig selv.

I den forbindelse kom hun ind på sin egen families historie. Hun fortalte om mormoren, der blev født i 1950 i en storfangerfamilie i en fjerntliggende bygd. Som ældste pige var hun nærmest prædestineret til at være moderens højre hånd. På samme vis som den ældste søn selvfølgelig skulle gå i storfangerens fodspor. Alligevel blev mormoren imod alle odds hentet af et skib som 8-årig for at få en skoleuddannelse. Rygtet om hendes dygtighed var nået til hovedstaden. På samme måde blev den næstældste søn uddannet og kom senere til Danmark med den grønlandske politiker Knud Hertling. Kun de dygtigste fik lov til at studere videre i den periode, som benævnes ”danificeringsperioden” i skolesystemet, da det handlede om at gøre de indfødte til kopier af danskere.

I 1960’erne fulgte en ”grønlændiseringsperiode”, hvor det grønlandske sprog blev styrket, og man satsede på, at Grønlands fremtid skulle være mere grønlandsk. Men opgaven var ikke nem, da skolesystemet pga. et baby-boom var blevet overbelastet.

Aviaqs egne oplevelser med dansk og danskere

I 2001 flyttede Aviaqs familie til Danmark en kort periode, da moderen skulle på familiehøjskole. Aviaq kom i dansk skole og lærte ret hurtigt sproget, men ikke kulturen: En grønlandsk kaffemik, f.eks. i forbindelse med fødselsdag, har ikke meget at gøre med en dansk fødselsdagsfest, hvor man skal vente på, at alle har indfundet sig, og hvor det hele er planlagt til mindste detalje. Den grønlandske tidsopfattelse er polykrom, dvs. at tiden ikke er det vigtigste, så en fast aftale giver ikke så meget mening. Man krammer meget og snakker meget om privatlivet. For danske lærere, der underviser på et grønlandsk gymnasium, kommer det nemt til at føles, som om man kommer for tæt på.

Ved sit første møde med en dansk skole forstod Aviaq ikke helt, hvorfor lærerne sagde: ”Man svarer pænt, når man bliver spurgt”. Det fandt hun ud af, da hun senere, i 2009-10, vendte tilbage på et efterskoleophold. Her hørte hun nogle værelseskammerater snakke om, at det var synd for hende, for hun forstod vist ikke så godt det danske sprog, da hun ikke svarede så meget. Her brød Aviaq ind og fortalte dem, at hun forstod hvert et ord, og at hun havde svaret. På grønlandsk kommunikerer man nemlig meget med grimasser og kropssprog. Man svarer f.eks. ”ja” ved at løfte øjenbrynene og ”nej” ved at krympe næsen.

”Kaffemik” med røget hellefisk og rejer

Efter dette oplæg fra den grønlandske lærer fik eleverne i 2x og 1r i Nuuk mulighed for at snakke sammen ”over nattet”, og samtalen gik livligt i mange grupper. Man kan håbe på, at denne kontakt mellem de to gymnasier ikke er en engangsforeteelse. Signe Ougaard har i al fald mod på at give flere af sine elever lejlighed til at lære den kultur at kende, som vi har så tæt på inden for rigsfællesskabet, og hendes drøm er, engang i fremtiden, at tage en klasse med på en studietur til Grønland.

Eleverne i 2x var glade for ”mødet” med de grønlandske gymnasieelever. Dagen blev i øvrigt rundet af med et grønlandsk måltid: røget hellefisk og rejer.

FF5 i de andre klasser

Nogle af ingredienserne i 2x’s forløb gik også igen i de andre 2g-klasser. Hofstedes teorier blev således også brugt i 2s, hvor klassen blev præsenteret for fire forskellige kulturer

• Et virtuelt møde med en dansker med engelsk familie, bosiddende i Northamptonshire,
• et fysisk møde med Shaun fra New Zealand, der bl.a. demonstrerede diverse måder at træne balance på, inden man skal hænge i en “kite” over vandet i stormvejr.
• Gymnasiets vicerektor, Ralf Leimbeck, kom også forbi for at fortælle om forskelle mellem dansk og tysk kultur,
• og til sidst sluttede klassen af med at tilberede og spise italiensk mad efter en indfødt italieners instruktioner.

2t, der oprindeligt skulle have været på studierejse til Skotland, brugte ugen på et samarbejde mellem fagene matematik og engelsk. Emnet var den elektromekaniske chiffermaskine Enigma, som tyskerne brugte under anden verdenskrig, og filmen om den engelske professor, Turing, der brød koden.

I 2k handlede det om idræt og integration. Her undersøgte man bl.a., på baggrund af tysk og fransk materiale, hvordan henholdsvis tyrkiske/østeuropæiske og afrikanske fodboldspillere var blevet integreret i det land, de var kommet til.