Frivillige aktiviteter 

Der er masser af muligheder for at deltage i frivillige aktiviteter på gymnasiet – både i og efter skoletid.

De sportsligt interesserede kan tilmelde sig frivillig idræt, hvor gymnasiet stiller med skolehold i bl.a. fodbold og håndbold.

Elever med interesse for kultur kan melde sig ind i kulturklubben, som i løbet af skoleåret deltager i en bred vifte af aktiviteter.

De musikalske elever kan enten melde sig til gymnasiets store kor eller blive en del af vores husorkester.

Endelig kan nysgerrige og eksperimenterende elever melde sig til Open Science Lab, hvor der laves videnskabelige forsøg med et twist.

Og elever med lyst til at blive udfordret lidt ekstra på det faglige kan tilmelde sig Nordjyske Gymnasiers Akademi.