Den kunstner, der har sat størst præg på Vesthimmerlands Gymnasium, er Per Kirkeby (link til Wikipedia åbner i nyt vindue) (1938-2018).
Samarbejdet med kunstneren startede i 1980, hvor han blev bedt om at udsmykke gymnasiets trappehal, og det har i de efterfølgende år ført til en række værker – maleri, bronzeskulptur og murstensskulpturer. Værkerne på Vesthimmerlands Gymnasium er lavet specifikt til gymnasiet.
Per Kirkebys værker er også beskrevet i bogen PER KIRKEBY og Vesthimmerlands Gymnasium, udgivet 2008 af Vesthimmerlands Gymnasium.