Forebyggelse af mobning

Kunstværket ME WE på gymnasiets 1. sal.

På gymnasiet vægter vi trivsel, anerkendelse og respekt højt. Der skal være plads til alle! Derfor arbejder vi med forebyggelse af mobning.

At være elev på VHG betyder, at man engagerer sig og tager fælles ansvar – og at man har en følelse af at “høre til”. Det betyder, at al form for mobning, chikane eller bevidst ekskluderende adfærd er helt uacceptabelt.

Politik for forebyggelse af mobning på VHG

Den selvejende institution Vesthimmerlands Gymnasium ønsker at sikre, at alle elever og medarbejdere trives, anerkendes og respekteres. Derfor kan gymnasiet ikke på nogen måde tolerere mobning af hverken elever eller ansatte. Gymnasiet vægter fællesskab og trivsel særdeles højt, og nærværende strategi skal bidrage til at sikre, at vi også fremadrettet har et godt og trygt læringsmiljø på VHG.

Hvad er mobning?

”Mobning er, når en elev gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra andre elever”

Negative handlinger kan eksempelvis være:

  • Synlig og direkte forfølgelse, hvor en elev gentagne gange oplever at blive slået, kaldt grimme ting eller latterliggjort
  • Tavs og mere skjult udelukkelse, hvor en elev bliver ekskluderet; fx ved at klassekammeraterne går, når den unge kommer, vender øjne og hvisker
  • At blive udsat for uønsket psykisk, fysisk eller seksuel opmærksomhed
  • Digital mobning kan spænde lige fra, at de andre elever ikke ”liker” opslag på sociale medier til nedladende kommentarer og endda deling af krænkende billeder og videoer. Den digitale mobning er bl.a. kendetegnet ved, at mobningen kan foregå døgnet rundt, ses af rigtigt mange, udføres af anonyme, er uden kropssprog, hvorfor hårde ord kan virke ekstra sårende, ligesom det kan foregå i lukkede grupper, så det kan være svært at bevise, der sker en mobning.

Studier og undersøgelser omkring mobning har dokumenteret, at

  • Mobning er et gruppefænomen og kan ikke reduceres til et offer og en mobber. Der vil altid være medløbere og tilskuere, som, når de ikke siger stop, mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen. På den måde kan mobning være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner eller aktiviteter.
  • Mobning er udtryk for en magtubalance, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre
  • Mobning løses ikke ved straf, da straf vedligeholder og legitimerer foragt, eksklusion og mobning. Derfor bør arbejdet med forebyggelse og bekæmpelse af mobning have udgangspunkt i en inkluderende og fællesskabsorienteret tilgang til mobning, hvor de unge støttes i at tage ansvar for egen og andres trivsel.
  • At de voksne fagfolk ofte har en række ”selvfølgelighedsbetragtninger”, som ved nærmere eftersyn ikke altid holder. Det kan eksempelvis være, når en voksen tænker eller indikerer, at en elev selv påkalder sig mobbende adfærd med sine handlinger og derfor ikke tager initiativ til at stoppe mobningen.

I forlængelse af ovenstående indgår der derfor to elementer i gymnasiets strategi for at forebygge mobning:

  • En plan for forebyggelse af mobning
  • En handleplan, hvis mobning finder sted.

Forebyggelse mod mobning

Den forebyggende tilgang er særdeles væsentlig, idet den er fundamentet for at udbrede gymnasiets positive og inkluderende fælleskabskultur.

Helt overordnet set skal alle ansatte på VHG have en anerkendende tilgang til de unge og sætte sig ind i deres perspektiv, som er en vigtig forudsætning for at understøtte de trygge fællesskaber blandt de unge. Den forebyggende tilgang og indsats skal være helhedsorienteret og inddrage de unge selv.

Eleverne er selvfølgelige vigtige aktører til udbredelsen af den inkluderende fællesskabskultur, men især tre andre aktørgrupper har et særligt ansvar. Det drejer sig om ledelsen, underviserne og elevrådet. Den forebyggende indsats for de tre grupper på Vesthimmerlands Gymnasium er følgende:

At ledelsen

  • gennemfører en årlig trivselsmåling (udarbejdet af Undervisningsministeriet) og undervisningsmiljøvurdering, og sikrer at der følges op på resultaterne. Der er nedsat et trivselsudvalg med repræsentanter fra ledelsen, underviserne og elevrådet, som på baggrund af trivselsmålingerne kommer med udspil til en handleplan for det kommende år. Trivselsudvalgets medlemmer fungerer tillige som ressourcepersoner i forbindelse med trivsel og forebyggelse af mobning. Det prioriteres, at ressourcepersonerne løbende uddannes og trænes i at udbrede og forankre viden om mobning, ensomhed og digital dannelse samt at de får redskaber til forebyggelse og intervention mod mobning og ensomhed.
  • sikrer rammer for vejledningen og evalueringen så teams i fællesskab med eleverne hvert år kan formulere mål omkring klassefællesskaber og trivsel. Specielt i introforløbet og i overgangen til studieretningerne/fagpakkerne er det nødvendigt med ydre rammer, som sikrer tid og rum til drøftelser og teambuilding.
  • for at sikre fællesskabet mellem elever fra forskellige klasser og årgange planlægger med årlig studieretnings- og hf-dag, ligesom der planlægges med arrangementer på tværs af klasser, uddannelser og årgang som eksempelvis aktivitetsdag og teaterforestillinger.
  • giver elevrådet en aktiv rolle i arbejdet med de unges trivsel og forebyggelse af mobning og ensomhed.
  • arrangerer en forældreaften i forbindelse med overgangen til studieretningerne i november, hvor forældrene informeres omkring klassefællesskaber og trivsel, og hvor der fokuseres på de unges trivsel, og på hvordan man som forældre kan støtte sit barn.
  • hvert år gennemfører et fælles arrangement for alle nye elever omkring digital dannelse, ligesom der sættes fokus på, at underviserne arbejder med god digital opførsel
  • prioriterer introture for nye elever, der bl.a. skal sikre et positivt og inkluderende socialt miljø.

At underviserne

  • bruger resultaterne fra de årlige trivselsundersøgelser og undervisningsmiljøvurderinger til kontinuerligt at forebygge og bekæmpe mobning og ensomhed såvel på gymnasiet som i de enkelte klasser.
  • formulerer, sammen med de unge, mål for klassens fællesskab og trivsel ved skolestart både i grundforløbet (grundforløbslæreren/klasselæreren) og ved overgangen til studieretningerne/fagpakkerne (klassens team)
  • går foran som gode rollemodeller inden for den inkluderende fællesskabskultur og trivsel.
  • sørger for, at de unge ved, hvor de kan få hjælp og støtte, hvis de mistrives.
  • organiserer undervisningen, så de unges samarbejde og trivsel understøttes, så alle har mulighed for at deltage aktivt. Sørg også for, at den enkelte elev bliver set, hørt og anerkendt.
  • i undervisningen sætter fokus på digital dannelse; – også omfattende, at eleverne lærer at begå sig sikkert, hensigtsmæssigt og etisk korrekt på de mange sociale medier, herunder i forhold til deling af krænkende beskeder, billeder etc.
  • sammen med andre personalegrupper løbende arbejder med at skabe og fastholde fælles værdier, som gymnasiet skal bygge på, hvorfor de har en fælles forståelse for, hvordan de gennem deres holdninger og adfærd kan skabe og fastholde en inkluderende gymnasie- og klassekultur.

At elevrådet

  • deltager, når gymnasiet arbejder med trivselsmåling og undervisningsmiljøvurderinger i forhold til at forebygge og bekæmpe eventuel mobning både på hele gymnasiet og i de enkelte klasser. Ligeså deltager repræsentanter fra elevrådet, når der laves opfølgninger og i vurderingen af, om eventuelle igangsatte indsatser har en effekt eller skal justeres.
  • i samarbejde med undervisere og ledelsen sætter fokus på trivsel, kønsroller, inkluderende fællesskaber, minoritetsgrupper og mobning blandt piger og drenge; – herunder digital mobning og god digital kultur.
  • i samarbejde med ledelse igangsætter fællesskabende aktiviteter, der både kan være store og små i forbindelse med skolestart, i timerne og efter skoletid. Det er i den henseende vigtigt at prioritere aktiviteter, hvor alle kan være med, og som ikke ekskluderer nogle elever. Formålet er, at danne en følelse af samhørighed og gensidige anerkendelse, hvor alle lærer hinanden at kende fra skolestart, og fordi det samtidig minder de unge om, at det er en fælles opgave at skabe gode fællesskaber.
  • formidler det fællesskabsorienterede mobbesyn til alle elever på gymnasiet, så de ved, hvad mobning er, og hvordan de kan være en del af en forebyggende indsats og være med til at stoppe eventuel mobning.
  • i bestræbelserne på at styrke en tryg fællesskabskultur på gymnasiet sætter fokus på, at alle de unge handler på situationer, der er grænseoverskridende og siger fra mobning og deling af krænkende beskeder, billeder etc.; – også når de ikke selv er direkte involverede i problemet.
  • opfordrer de unge til at involvere gymnasiets undervisere og ledelse ved problemer med mobning og ensomhed i stedet for kun at forsøge at løse problemer selv.
  • årligt gennemgår alle gymnasiets sociale arrangementer med henblik på at sørge for, at de alle er inkluderende for alle gymnasiets elever. Herved definerer de unge, som går på gymnasiet, gode normer og værdier for samvær. Og princippet er, at man siger til og ikke fra.

Når mobning er en realitet

Det kan være vanskeligt at spotte mobning og endnu mere kompliceret at opstille en fælles handleplan, da der kan være tale om forskellige forløb.

Mulige advarselssignaler, som fortæller, at en elev mistrives

  • Eleven møder ikke til undervisningen; – generelt eller på bestemte tidspunkter
  • Eleven ændrer praksis og tager ikke jævnaldrende med hjem
  • Eleven har ingen god ven i fritiden
  • Eleven har urolig nattesøvn og er generelt trist
  • Eleven mister interessen for gymnasiearbejdet og laver dårlige præstationer
  • Eleven er ikke glad og virker trist, deprimeret og med skiftende humør
  • Eleven har pludselig uforklarlige sygdomme

Hvad gør gymnasiet, når mobning er en realitet

Ved intervention i tilfælde af mobning anbefales det, at problemet også gribes an med en helhedsorienteret indsats. En handleplan for at stoppe mobningen indeholder følgende aspekter:

  • Den, der opdager eller får mistanke om mobning, henvender sig med det samme til elevens teamlærere/klasselærer. Henvendelser kan komme fra elever, forældre eller lærere. Alle ansatte har pligt til at reagere, når de får viden om, at der finder mobning eller ensomhed sted blandt unge, og de voksne skal se på kulturen blandt de unge frem for på enkeltindivider alene.
  • Teamlærerne/klasselæreren informerer klassens øvrige lærere om sagen. Klassens lærerteam er ansvarlig for at hjælpe eleven og sikre, at yderligere mobning ikke finder sted.
  • Gymnasiets ledelse orienteres af klasseteamet, og ressourcepersoner, studievejledere, skolepsykolog mv. inddrages efter behov. Det er alle medarbejderes pligt at lytte til og hjælpe de unge som føler sig mobbede eller ensomme. Ingen ung skal føle sig overset eller afvist, når vedkommende har brug for en hjælp.
  • Teamlærere/klasselærer holder samtale med de involverede unge: Enkeltvis, i grupper og med hele klassen. Gymnasiets psykolog kan inddrages efter behov. Det er dog væsentligt at indsatser ift. enkelte unge eller grupper af unge kan aldrig stå alene. Ledelse og undervisere skal planlægge og gennemføre en helhedsorienteret indsats mod mobning i samarbejde med de unge og eventuelt forældre.
  • Udarbejdelse af en konkret handleplan, som løbende evalueres og justeres.

I øvrigt er der råd, hjælp og vejledning at søge hos relevante fagfolk eller organisationer; fx Børns Vilkår (åbner nyt vindue), Red Barnet (åbner nyt vindue) og gymnasiet ressourcepersoner.

Revideret oktober 2020