Retningslinjer
Vesthimmerlands Gymnasium bruger billeder og video i trykte og digitale medier, så elever, forældre, kollegaer og andre interesserede kan følge med i gymnasiets dagligdag. Gennem billeder og film fortæller vi de gode historier, åbner gymnasiet for omverdenen og informerer om begivenheder og arrangementer.
Vi har stort fokus på, at offentliggørelsen skal overholde gældende lovgivning og almindelig moral og etik. Ingen skal føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Derfor vurderer vi altid, hvad der er egnet til at dele med andre – og modtager vi evt. indvendinger, vil et billede eller en video blive fjernet i det omfang, det er muligt.
Samtykke til offentliggørelse af billeder – elever over 15 år
Vores elever bliver ved skoleårets start bedt om at udfylde nedenstående samtykkeerklæring i Lectio:
Nedenfor bliver du bedt om tilladelse til, at Vesthimmerlands Gymnasium må offentliggøre billeder og video af dig i gymnasiets trykte og digitale medier. Det gælder blandt andet gymnasiets hjemmeside, pressefotos, nyhedsbreve, de sociale medier samt andet informationsmateriale.
Samtykkeerklæringen kan til enhver tid trækkes tilbage ved henvendelse til gymnasiets kontor, således ingen billeder fremadrettet vil blive offentliggjort.
Offentliggørelse af billeder på gymnasiets hjemmeside:
Jeg giver hermed samtykke til, at VHG kan offentliggøre billeder eller video af mig på gymnasiets hjemmeside.
⬜ Ja, jeg giver hermed samtykke
⬜ Nej, jeg ønsker ikke at give samtykke
Offentliggørelse af billeder og video på sociale medier
Jeg giver hermed samtykke til, at VHG kan offentliggøre billeder eller video af mig på sociale medier.
⬜ Ja, jeg giver hermed samtykke
⬜ Nej, jeg ønsker ikke at give samtykke
Offentliggørelse af billeder i trykte publikationer
Jeg giver hermed samtykke til, at VHG kan offentliggøre billeder af mig i trykte publikationer, fx aviser, reklamer eller informationsmateriale om gymnasiet.
⬜ Ja, jeg giver hermed samtykke
⬜ Nej, jeg ønsker ikke at give samtykke
Klasse: _________ Navn: _________________________
Dato: __________ Underskrift: _____________________