Kvindelige rollemodeller på VHG

28. september 2020

Hvordan ser en ”kvindelig rollemodel” ud?

Det vil vi prøve at finde ud af ved at præsentere Signe Ougaard, fysik- og matematiklærer på VHG. Gymnasiet er med i et regionalt projekt, der har til formål at få et nordjysk korps af ”kvindelige rollemodeller” inden for STEM-fagene. Læs om vores anden rollemodel, Anne Becher, her.

STEM står for Science, Technology, Engineering og Math. I et af dem er AMU Nordjylland og Vesthimmerlands Gymnasium gået sammen om at skabe et større fokus på tiltrækning af flere unge piger til STEM-uddannelserne. Flere undersøgelser peger nemlig på, at få kvindelige rollemodeller i STEM-fag er en af de primære årsager til pigers underrepræsentation inden for området. Dette gælder både på institutionsniveau og i samfundet generelt.

I relation hertil konkluderer en undersøgelse om piger i STEM-fag, at kvindelige undervisere i STEM-fag ofte ses som forbilleder og inspirerer piger til at bryde med kønsopdelte uddannelsesmønstre. I projektbeskrivelsen står der, at det er væsentligt, at disse kvinder ikke fremstår som for uopnåelige, ekstraordinært dygtige eller karriereorienterede. De deltagende piger skal kunne identificere sig med rollemodellerne. På VHG har man officielt tre af slagsen. Signe Ougaard er en af dem.

Signe var godt rustet til Corona-tiden

Mens gymnasiet i foråret var lukket ned på grund af corona-krisen, mailede undertegnede (Jørgen Jørgensen) lidt frem og tilbage med Signe for at høre om hendes oplevelser på Grønland de foregående par år. Signe Ougaard vendte nemlig tilbage til jobbet som fysik- og matematiklærer på VHG 1. november 2019. Hun havde haft to års orlov på Grønland sammen med sin familie.

Det var med en klar forventning om nu at komme tilbage til en normal, dansk skemalagt hverdag. I Grønland tager man mere tingene, som de kommer. Man inviterer f.eks. til fødselsdag med max. et par dages varsel, og man behøver ikke at have planlagt hyggeaftener længe i forvejen. Midt i Corona-krisen kunne Signe konstatere, at sådan blev tilbagekomsten slet ikke. Men i virkeligheden har erfaringerne fra Grønland rustet hende til at manøvrere i denne mærkelige tid, vi lever i lige nu, siger hun.

Til gengæld savnede hun meget udsigten, naturen og tempoet på Grønland, da familien kom hjem igen. Især de første fire måneder, hvor himlen mest var grå. Men det var dejligt at komme tilbage til kollegerne på VHG, og familie og venner.

Baggrunden for opholdet i Grønland var, at Signes mand, Bo, var ansat på Arktisk Kommando, som koordinerer forsvarets indsats i Arktis. Kommandoen laver den overordnede plan for Sirius, Søværnet, Flyvevåbnet, og så koordinerer de redningsaktioner i havet omkring Grønland. Bo sad med disponeringen af skibe. Søværnets skibe laver suverænitetshåndhævelse, fiskeriinspektion og bliver indsat i eftersøgninger og redningsaktioner.

Børnenes skolegang

Den første tid på Grønland gik med at hjælpe børnene med at finde sig til rette i en ny hverdag og med grønlandskkursus. Om børnenes skolegang fortæller Signe: ”Vores søn Ask var 9 år, da vi tog afsted, og vores datter Ea 12. Vi ville gerne have indskrevet dem i skolen i Nuuk, inden vi tog afsted. Men det kan man ikke. Først når man er flyttet til byen og har meldt adresseændring til folkeregistret, kan man møde op på borgerservice og blive skrevet op til skole.

Vi skulle prioritere 3 af byens 5 skoler. Vi havde ikke så meget at prioritere ud fra, så det blev geografien, der bestemte. Den lokale skole Atuarfik Hans Lynge i bydelen Qinngorput, hvor vi boede, er den nyeste skole. Den har haft et virkelig godt ry, måske fordi det er den nyeste bydel. Men den er også temmelig dyr, så det mest er de velfungerende familier, der bor der.

Der gik ca. en uge fra børnene blev skrevet op til skolen, til de kunne starte på Nuussuup Atuarfia i bydelen Nuussuaq. De skulle så med bus hver morgen, ca. 10 minutter med bybussen, som kører med 10-20 minutters mellemrum. I Nuussuaq bor der flere socialt udsatte. Frikvarterssproget på Nuussuaq er grønlandsk, på Hans Lynge er det dansk. Undervisningssproget er begge dele afhængigt at eleverne.

Grønlandsk undervisning

I starten var Ask den eneste rent dansksprogede i klassen, men 3 af ca. 24 klassekammerater var dobbeltsprogede, så det endte med, at undervisningen stort set foregik på grønlandsk og kammeraterne oversatte. Han faldt hurtigt til i klassen med de danske elever. Og selvom han fik supplerende undervisning i grønlandsk, kan han ikke begå sig på sproget.

Ea startede i en klasse med ca. 14 elever, der alle var grønlandsksprogede. Hun endte med at arbejde meget for sig selv, fordi hun var håbløst bagud i grønlandsk og langt forud i de fleste andre fag. Da hun skiftede lærere efter sommerferien, blev hun flyttet ind i parallelklassen, fordi der var flere elever på hendes niveau, så det lettede samarbejdet.

De faldt begge hurtigt til i deres grønlandske klasser og nød den lidt kortere skoledag. Så der også var tid til at komme i fjeldet eller slappe af om eftermiddagen.  Ea har virkelig lært at sige pyt og tage tingene, som de kommer. Tidligere ville hun helst have fuldstændig styr på alle detaljer. Men den korte planlægningshorisont i Grønland har lært hende bare at kaste sig ud i de muligheder, der byder sig”.

Matematiklærer i Nuuk

Efter 10 måneder begyndte Signe Ougaard at undervise i matematik på gymnasiet i Nuuk. Her er der både dansksprogede- og grønlandsksprogede elever, men undervisningen i langt de fleste fag foregår på dansk. Måske er grønlandsk det eneste fag, der undervises i på grønlandsk.

En del af eleverne var ikke så gode til dansk. Så det gælder om at have en del tænkepauser. Det tager lang tid at oversætte, fordi sætningskonstruktionen er nærmest omvendt på grønlandsk.

Man skal, ifølge Signe, være meget skarp på målet for det enkelte modul. Men det er også sundt i forhold til den hjemlige undervisning, så det forsøger Signe nu at tage med sig.

På Gymnasiet i Nuuk bliver knap 1/3 af lærerne udskiftet hvert år, så det er et helt andet lærerkollegium. For mange nyansatte er kollegerne de eneste bekendtskaber i byen, så generelt ses man meget mere privat med kollegerne end her.

Signe og hendes mand fik dog hurtigt meldt sig ind i nogle foreninger, så de også kunne mødes med andre uden at snakke arbejde. Bl.a. var de medlemmer af en langrendsklub, NSP, hvor der var træning et par gange om ugen, og løb hver lørdag. Familien var endda med til GM i Maniitsoq, uden medaljehåb eller -ambitioner. 

Gymnasiet i Nuuk er fordelt i 4 forskellige bygninger. Det er noget ganske særligt at skulle bevæge sig fra forberedelsen til klasselokalet gennem 10 cm nyfaldet sne i blæsevejr eller højt solskin, fortæller Signe. Det savner hun, efter de er kommet tilbage: ”Når jeg går ind på VHG om morgenen, så kommer jeg ikke ud igen, før jeg skal hjem. Så nogle dage når man ikke at opdage, hvordan vejret er”.

Signe Ougaard som sprognørd

Ud over at undervise i matematik skulle det vise sig, at Signe også er lidt af en sprognørd. Hun gik til grønlandsk hos LearnGreenlandic, som har en filosofi om, at man skal forstå, hvordan sproget er opbygget, inden man lærer at sige en masse fraser.

Signe må være blevet temmelig god til alle de grammatiske detaljer, strukturer og regler, for på et tidspunkt blev hun ansat hos LearnGreenlandic, hvor hun underviste ansatte i selvstyret i begyndergrønlandsk. Om denne oplevelse siger hun: ”Det var sjovt at undervise en helt anden kursistgruppe, der virkelig var interesseret i netop det, jeg ville lære dem, og ikke bare tog faget som en del af en samlet pakke”.

VHG og Grønland

Børne- og Undervisningsministeriet er de sidste par år begyndt at afsætte penge i en rejsepulje, der skal få flere studieture på ungdomsuddannelserne til at gå til Færøerne og Grønland. Formålet er at styrke relationerne mellem Færøerne, Grønland og Danmark. Dette kunne være en mulighed for VHG at søge her for at inddrage Grønland lidt mere i undervisningen. Signe er i al fald parat. Med hendes egne ord: ”Det kunne være fedt at få lov til at vise landet til nogle elever”.

Signes studie- og karrierevej

Signe er matematisk student fra Gladsaxe Gymnasium. Her havde hun matematik, fysik og tysk på højniveau.

Hun læste matematik med bifag i fysik på KU. Så egentlig den direkte vej, men Signe brugte lang tid på studiet, fordi hun tog sig god tid og i perioder fokuserede mere på spejderarbejde end på studier. Da Signe Ougaard havde skrevet speciale, blev hun ansat på VHG.