“Robotterne kommer!”

31. maj 2021

Robotterne kommer! Billede af robotten fra Boston Dynamics, der ligner en hovedløs hund.

2x blev klogere på robotter

For nyligt fik 2x og deres fysiklærer, Frederik Faarvang Hansen, et spændende indblik i fremtidens brug af robotter. Det skete gennem en opkobling til adjunkt Karl Damkjær Hansen, Institut for elektroniske systemer på Aalborg Universitet (åbner i nyt vindue).

Forskeren sad i sin egen stue og forklarede den indviklede robotteknologi til eleverne, der også sad på deres hjemmearbejdspladser, mens fysiklæreren sad mutters alene i et laboratorium på VHG. På et tidspunkt lukkede Karl Damkjær Hansen døren op til et tilstødende lokale, og ind trådte en Boston Dynamics-robot, der lignede et firbenet dyr. Det er en af de mest avancerede robotter, man har i dag, og forskeren demonstrerede, hvordan den var i stand til at bevæge sig i forskellige gangarter, og hvordan den kunne holde balancen på trods af små puf.

Robotten Boston Dynamics kommer ud i stuen hjemme ved adjunkt Karl Damkjær fra AAU.

Universitetsforskeren startede med at definere, hvad en robot er for ham. Der er efterhånden mange af dem i vores hverdag: Softwarerobotter, der f.eks. bruges i søgemaskiner. Kaffe- og opvaskemaskiner. Robotplæneklippere og selvkørende biler. Men for ham er robotter maskiner, der kan bevæge sig og selv tage nogle ”personlige” valg. Det gør de ved kontinuerligt at gennemgå nedenstående cyklus:

Model af robotternes cyklus: 1. Sanse. 2. Planlægge. 3. Handle. Og forfra igen i en cyklus.

Robotten starter med, gennem sine sensorer, at ”sanse”, hvor den befinder sig. På sin computerskærm viste Karl Damkjær Hansen alt det output, ”indmaden” i robotten giver. F.eks. fra stereomodulet, den infrarøde projektor, motionmodulet, gyroskopet og accelerometeret. Disse moduler giver robotten samme slags forståelse for rummet, som vi mennesker har. Ud fra alle disse data er den programmeret til at lægge en plan. F.eks. at bevæge sig fra A til B. Derefter giver den sig til at handle, og cyklussen starter forfra. Denne kunstige intelligens er lagdelt: Nogle af processerne svarer til det, der styres fra den forlængede rygmarv hos mennesket, mens andet, f.eks. det sociale, svarer til vores anvendelse af frontallappen.

Robotten Polaris

Derefter fremviste Damkjær Hansen et projekt fra virkelighedens verden, som AAU er med i sammen med en række partnere: Combine, et app-firma, MapsPeople, Det gode Firma og Teknologisk Institut. Det drejer sig om Projektet Kugle og robotten Polaris, som Aalborg Universitet er i gang med at udvikle. Projektet støttes af innovationsfonden.

Den selvkørende kuglerobot, der er omkring halvanden meter høj, skal være med til at øge serviceniveauet i for eksempel en lufthavn, hvor den kan vise vejen til den gate, som man skal flyve fra. Den kan også hjælpe den rejsende med at afgøre, om man evt. har tid til at indtage en pizza undervejs. Den er udviklet sådan, at den f.eks. er i stand til at undgå andre passagerer, der måtte komme ind i dens bane i lufthavnsområdet.

Karl Damkjær Hansen kaldte i sin præsentation kuglerobotten for en slags ledestjerne, der kan interagere med sine brugere: Møde dem, føre en samtale med dem, udføre nogle tjenester for dem og til sidst evaluere.”

Robotter udvikler sig hele tiden. Her ses robotten Polaris som bevæger sig frem via en kugle som balancepunkt.

“Falder” frem

Mange vil forbinde ordet robot med en maskine, der er bygget op af en masse metal, og som kommer frem ved hjælp af nogle hjul – altså en stor maskine. Men det er ikke tilfældet med kuglerobotten. Den balancerer oven på en kugle, hvilket gør, at den kan bevæge sig i alle retninger på en næsten yndefuld måde. Men det gør også, at den kommer fremad på en meget speciel måde. Universitetsforskeren sammenlignede det med at balancere med et kosteskaft på sin hånd. Når kosteskaftet begynder at falde fremad, skal man bevæge hånden i den retning for ikke at tabe det. Og det er den måde, at robotten kommer fremad på. Det betyder, at den har nogle organiske bevægelser, der gør, at den er meget behagelig at se på. Og det tror vi kan hjælpe rigtig meget i den interaktion, som robotten har med mennesker, fortalte Karl Damkjær Hansen.

Adjunkt fra Aalborg Univarsitet Karl Damkjær fortæller 2x om robotter i hans forskning.

2x er med i projekt ”Viden skaber”

2x er en såkaldt ”papegøjeklasse”. Dvs. en klasse, der er sammensat af elever fra to studieretninger. Den ene er ”Natur og Videnskab”, den anden ”Samfund og Verden”. Samtidig er klassen med i projekt ”Viden Skaber”.  Det er titlen på et regionalt projekt, der gennemføres som et samarbejde mellem tre nordjyske gymnasier, heriblandt Vesthimmerlands Gymnasium og HF, med Aalborg Universitet som tæt samarbejdspartner. Målet er at åbne naturvidenskabelig forskning op for den brede befolkning og samtidig øge interessen for naturvidenskab hos unge, som skal vælge en videregående uddannelse.

Den viden, man har opnået i fysik, bl.a. med Karl Damkjær Hansens medvirken, skal derfor videreformidles til lokalområdet. Det sker i klassens samfundsfagstimer med læreren Jakob Vium Dyrman som tovholder. Det bliver spændende at se, hvordan klassen vil løse den opgave.