Blind gymnasieelev med gode vibrationer

17. maj 2022

Man skal ikke have snakket mange minutter med Nikolaj Kent Rønaa fra i 2a, inden man næsten glemmer hans synshandicap. Så meget gåpåmod er der i ham, og han ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Og dog er han totalt blind og har været det siden 1-års alderen. Udstyret med sine hjælpemidler, et fikst lille notatapparat med 32 cellers punktdisplay (BrailleSense6) og sin computer, er han næsten selvkørende i undervisningen. Selvfølgelig er der nogle ting, underviseren skal tage hensyn til. Fx at huske at sige det højt, når vedkommende skriver noget på tavlen, men Nikolaj afkoder lynhurtigt de lydsignaler, han får gennem øret, og de informationer, der kommer til ham via tastaturet med blindskrift.

Nikolajs evner i musikken

Og netop øret giver ham adgang til hans store passion: Musikken. Allerede som 4-årig begyndte han at spille på et lille legetøjsklaver, han havde fået. Forældrene fandt hurtigt ud af, at han havde talent for at efterligne en melodi, han havde hørt fx i radioen. I 13 år har han fået klaverundervisning – de seneste 5 år i Kulturskolens talentklasse. På YouTube kan man lytte til eksempler på Nikolajs klaverspil (åbner nyt vindue). Siden er han også begyndt at spille på bas, guitar og sågar lidt på tromme.

Alt det fik man at høre til gymnasiets forårskoncert, hvor han var med i et band, bestående af musikere, der oprindeligt havde meldt sig til at være med i gymnasiets opførelse af “Den lille Prins”. Da den blev aflyst, fik de en øveweekend sammen som kompensation. Resultatet fik vi at høre under forårskoncerten til publikums udelte begejstring. Et par af gæsterne fortalte med julelys i øjnene, hvordan Nikolaj i sin tid på Kulturskolen havde spillet nogle Elton John-numre på klaveret til en koncert.

Så tanken er helt klart at søge ind på det tre-årige MGK (Musisk Grundkursus) efter studentereksamen for måske senere at komme ind på Musikkonservatoriet.

Musikken og det sociale

For en fyr som Nikolaj er musikken helt tydeligt også indgangen til et socialt liv. Han snakker selv om en lidt svær periode i opvæksten, hvor det visuelle begyndte at fylde meget i det sociale liv, samt de perioder, hvor kammeraterne begyndte at interessere sig for at få knallert-kørekort og senere kort til bil.

I musikkens verden gør han noget på lige fod med andre. Derfor var det spændende for ham at komme på Klejtrup Musikefterskole – hvor det vrimlede med ligesindede – og senere på en studieretning med musik på VHG. I Klejtrup var han med til at sætte to teaterkoncerter op fra bunden af, og sådan noget elsker han. Derfor var det noget af et tilbageslag for Nikolaj, da corona satte en stopper for den slags aktiviteter. I 1.g. havde han knap nok lært de nye kammerater i studieretningsklassen at kende, før den igen stod på hjemmeundervisning. Det er ikke lige sagen for ham.

Nu blæser der nye vinde

Nikolaj er derfor også glad for, at samfundet er blevet mere åbent igen, og at dagligdagen på gymnasiet er blevet mere normal. Fra sin storebror Michael havde Nikolaj hørt meget om alle de spændende ting og traditioner, der sker i ens gymnasietid. Dér er vi ikke helt endnu, synes Nikolaj. Der sidder stadig nogle reflekser fra corona-tiden om, at mange helst holder sig til deres klasse, hvorimod han har indtrykket af, at man før i tiden interagerede langt mere med hinanden både på tværs af klasser og årgange. Men vi er på vej.

Således har Nikolaj været med sin klasse på en studietur til Bruxelles, og det var en stor oplevelse for ham. Han danner sig sine egne billeder inde i hovedet ud fra de kommentarer, han hører fra kammeraterne. Men det skal være på en naturlig måde. Han vil ikke pakkes ind i vat og bomuld. Han er en glad ung mand, der har valgt en ungdomsuddannelse, han får det bedste ud af.

Franske fornemmelser

Ikke alle fag er lige lette for ham. Fx er et fag som naturgeografi et meget visuelt fag med mange billeder, men han finder ud af det. Han filosoferer lidt over nogle mærkelige fysiske love, han lærer om. Han interesserer sig for historie, især omkring middelalderen, men hans hovedinteresse er sprog. Han kan godt lide at fordybe sig i fortidens sprog og hvordan de egentlig blev talt, samt at finde ud af, hvor forskellige ord kommer fra.

Egentlig ville han gerne have haft italiensk i gymnasiet, men det var der ikke nok, der valgte, til at det kunne oprettes. Så det blev fransk i stedet, og han kan godt lide at lytte til frankofone sangere som Maître Gims og Céline Dion. Men han skal sikkert nok få lært italiensk på et senere tidspunkt. For det lyder så godt, synes han.

Kun i musik tager han imod lidt hjælp: Pensioneret musiklærer Trine Madsbøll er sommetider sekretær for ham i forbindelse med at håndtere det nodeprogram, der anvendes til de skriftlige musikopgaver. De fleste nodeprogrammer er lavet specielt til seende, da de er baseret på at man bruger curseren meget. Og den skriftlige disciplin på Musik A vejer ret tungt også til eksamen. Dvs. at nodeprogrammet og konstruktionen af opgaverne gør, at det er nødvendigt med lidt sekretærhjælp.

Til gengæld har Nikolaj et meget veludviklet gehør, stor nodefaglighed og en musikalitet, som næsten gør den skriftlige arrangementsdisciplin til en leg.