VHG’s eget lille eksperimentarium
18. januar 2022
Ligesom vores elever kan dyrke frivillig idræt eller musik efter skoletid, har folk med hang til at lave naturfaglige eksperimenter for tiden mulighed for at mødes en gang om ugen og dyrke deres interesse et par timer sammen med lærerne Frederik Faarvang Hansen, Finn Steenberg Norre og Anne Becher. Det kalder man Open Science Lab.
Tidligere har de muntret sig med flydende nitrogen eller lavet cremer og kosmetik. I tirsdags var emnet whisky og næste gang handler det om ”alt godt fra havet” (muslinger m.m.). Senere står tøris, vedvarende energi og “Arduino-hat” på programmet. Som afslutning på sæsonen planlægger man en heldagsekskursion til Danfoss Universe.
Eftermiddagen med whisky
Temaet med whisky var lagt i hænderne på kemikeren Finn Steenberg Norre, og det blev et par fornøjelige timer. Han kom godt rundt om emnet. Bl.a. kom han ind på produktets navn (det første ord i det gæliske udtryk for ”Livets Vand” – uisge beatha – altså ordet for vand – kan med lidt god vilje passe med whisky). Deltagerne fik også lidt kulturhistorie om, hvordan whisky først i 1800-tallet blev en større officiel del af handelslivet i Skotland, da lempelig beskatning endelig blev indført for at komme den illegale destillation til livs.
I Skotland og Irland fremstilles whisky ved destillation af øl uden humle. Omvendt nyder amerikanerne oftest “bourbon”, hvor størstedelen af gæringsproduktet kommer fra majs. I dag anvendes stort set alle kornarter til formålet, fortalte underviseren. Han kom også ind på, hvordan vinlusen ”phylloxera” tog livet af de fleste vinstokke i Frankrig og Spanien over en årrække. Dermed blev der knaphed på cognac, som på dette tidspunkt var den foretrukne spiritus. Det var dermed forudsætningen for den voldsomt stigende produktion af whisky i Skotland i slutningen af 1800-tallet.
Men først og fremmest gennemgik Finn Steenberg Norre den kemiske proces. Før en kornblanding vil kunne forgæres, skal enzymerne i kornet aktiveres. Dette gøres gennem spiring, hvor kornet et par dage holdes fugtigt, hvorefter det tørres i tynde lag på gulve i flere etager i tørrehuse. Her tørres kornet ved at lade varme stige op gennem tørrehuset. Hvis der fx anvendes tørv ved afbrændingen, vil den meget røgede smag blive bundet i kornet og senere i whiskyen. Kemisk set er der tale om phenoler.
Efter destillation kommes den rå whisky på træfade – gerne egefade. Dette giver dels farve til produktet, dels optages der også mange smags- og duftstoffer fra træet – kemisk set er der tale om aldehyder, ketoner og estere.
Forsøgene
Produktet SKAL ligge på fad i mindst 3 år, før det må sælges under navnet whisky. Amerikanske producenter har forsøgt at forkorte denne lange tid ved at tilsætte mindre stykker egetræ til destillatet og skiftevis opvarme til 60 grader og derefter nedkøle med undertryk. Disse gentagne operationer kan åbenbart trække de samme stoffer ud af træet på en måned, hvad der ellers tager 3 år.
Eleverne efterprøvede dette ved i et syltetøjsglas med råsprit at tilsætte mange små egetræspinde og gentage opvarmning/afkøling. Allerede efter én omgang kunne der ses ændring i produktet.
Mange af smags- og duftstofferne i whisky er de såkaldte estere. Disse stoffer er ikke godt opløselige i vand, og oftest skal ufiltreret whisky have en alkoholprocent på over 46% for at holde blandingen helt klar og pæn. I modsat fald bliver væsken uklar, og dermed i manges øjne ikke salgbar.
Eleverne havde tidligere fremstillet øl, og dette blev nu destilleret i glaskolber. I laboratoriet løber destillatet kun langsomt og drypvis igennem apparatet, mens det på de store destillerier flyder med mange liter i minuttet. På billedet kan man godt se, at det er øl som destilleres ved den kraftige skumdannelse i kolben.
Dernæst blev alkoholprocenten målt i et apparat, som kaldes en gaschromatograf. På billedet nedenfor kan man se en lille smule af destillatet blive injiceret med en sprøjte i chromatografen, og efter et par minutters analyse kunne eleverne beregne en alkoholprocent på 55% i deres destillat – kun en lille smule lavere end fra de ”rigtige” destillerier.
I Skotland gentages destillationen for det meste anden gang, mens whisky i Irland oftest er destilleret tre gange.