Valkyriens kamp

31. august 2021

Gymnasieelever på teatervisit om Thit

Det er ikke hver dag at VHG-eleverne lejlighed til at se en teaterforestilling i skoletiden. Men det var ikke desto mindre, hvad der skete for de fire klasser; 2k, 2x, 2u og 1p i torsdags, da de så “Valkyriens kamp”.

Det skyldtes et initiativ fra Vesthimmerlands Teaterforening (åbner nyt vindue), der havde inviteret Det Flydende Teater (åbner nyt vindue) til at starte sin turné om søskendeparret Thit og Johannes. V. Jensen i det vesthimmerlandske.

Introduktion til ”Valkyriens kamp”

De knap 100 elever blev inviteret til at krydse Jyllandsgade og sætte sig i den flotte udstillingssal i Vesthimmerlands Museum (åbner nyt vindue) for at overvære det fængslende stykke musikteater, ”Valkyriens Kamp”, fremført af tre skuespillere og to musikere.

De fik også en introduktion til forestillingen i gymnasiets fællesområde. Først ved Peter Hørup fra Johannes V. Jensen Museet (åbner nyt vindue) i Farsø med facts om søskendeparret. Derefter af stykkets instruktør, Pelle Nordhøj Kann, der fortalte om, hvorfor man havde dramatiseret en 120-årig historie for et nutidigt publikum.

Ved at omtale den pågående croptop-debat og nævne navne som Sofie Linde, Frank Jensen og Morten Østergaard fik han hurtigt eleverne på sporet af, at temaerne i forestillingen stadig er aktuelle. Thit Jensens dilemma, om hun skal vælge roserne eller laurbærrene, altså kærligheden eller karrieren, gælder også for unge i dag. Teateret er altså ikke så interesseret i at fortælle den historiske sandhed, men fortæller i stedet ”en kvalificeret løgn”. Han inviterede eleverne til at gå på jagt efter nutidige citater i forestillingen, der ellers skal forestille at foregå omkring år 1900.

Selve forestillingen

Det var en meget intim forestilling, hvor tilskuerne var meget tæt på de optrædende. De gik ind og ud af deres roller og skiftede tøj på selve scenen. Først var vi i dyrlægehjemmet i Farsø, hvor de centrale personer var Thit, storebroren Johannes og den noget ældre kusine Jenny. Gennem stiliserede danseoptrin og sange blev historien om ”trekløveret” fortalt.

Johannes og den gifte kusine fra København repræsenterede her et moderne syn på kærlighed og erotik. Det fik Thit til at føle sig udenfor. Hun bar i stedet på arven fra moderen, der var blevet invalideret af de mange barnefødsler, og for hvem sex snarere var en pligt end noget lystbetonet. Denne påvirkning fra arv og miljø var virkningsfuldt blevet symboliseret i åbningsscenen, hvor de to musikere, fjerklædte som de romerske skæbnegudinder parserne, der spinder menneskenes skæbnetråd, havde viklet Thit ind i snærende bånd.

Denne trekant i første halvdel af stykket blev senere kontrasteret af en anden trekant, hvor Thit endelig finder en mand, kunstmaleren Gustav Fenger, i København. Hun realiserer en anden form for ægteskab, der mere bygger på venskab og kammerateri. Det er i den tid, hvor hun har succes som forfatter og samtidig drager land og rige rundt for at holde foredrag om f.eks. frivilligt moderskab og prævention. Her får hun selv fjer på som romersk skæbnegudinde. Vel for at illustrere, at hun selv står i vejen for at finde lykken i samlivet. Selvfølgelig dukker der en tredje person op, ”den erotiske hamster” i skikkelse af veninden Johanne. Så ”valkyrien”, flot spillet af Ene Øster Bendtsen, falder selv på valpladsen.

Gymnasieeleverne blev meget klogere på, hvorfor søskendeparret fra Farsø blev så berømte i samtiden. Samtidig fik de noget at spekulere over, med hensyn til hvordan kønnene skal omgås hinanden.