Nyt om vaccine med tilknytning til VHG
16. februar 2021
I fredagens udgave af Kristeligt Dagblad var der et stort interview med to af de forskere, der det sidste års tid har arbejdet på højtryk i Mærsk Tårnet, Københavns Universitets forskningstårn, med at fremstille en vaccine mod corona-virus. Bl.a. lederen af forskningsgruppen, professor på institut for immunologi og mikrobiologi Ali Salanti. Ali blev student fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF i 1993.
Af interviewet fremgår det, at forskerne forventer, man kan begynde at teste vaccinen på mennesker i Holland fra slutningen af februar efter godkendelse af myndighederne. I november sidste år blev den produceret og fyldt på hætteglas. Disse har siden været udsat for en lang række kemiske analyser med fint resultat. Vaccinen er allerede blevet testet på mus, kaniner og aber. Nu mangler så bare den sidste fase med test af tusindvis af mennesker, inden vaccinen kan sættes i masseproduktion.
Bygger på en ny teknik
Forskerne bag den danske vaccine har opfundet en særlig teknologi eller ”platform”, som de har arbejdet med i 15 år. De tog patent på den få måneder før pandemiens udbrud. I 2003 arbejdede Ali Salanti på sin ph.d.- afhandling, der søgte at udvikle en vaccine mod malaria hos gravide kvinder i Afrika. På det tidspunkt vidste han ikke, at han stod over for et gennembrud inden for både behandling af malaria og kræft.
Når en malariaparasit opholder sig i et menneske, lever den inde i et af vores røde blodlegemer. Den er imidlertid i stor fare for at flyde med blodet til milten, og det vil slå parasitten ihjel. Derfor har den behov for at sætte sig fast et eller andet sted. Som anker bruger den en proteinkrog, som den får dannet på overfladen af det røde blodlegeme. Denne krog kan fasthæfte malariaparasitten til en sukkerkæde, som kun findes i moderkagen hos gravide kvinder. Under arbejdet med malariavaccinen fik han mistanke om, at sukkerkrogene i moderkagen var de samme, som man har observeret på kræftceller.
Salanti og hans team bandt derfor et giftstof til proteinet. De testede det på cancerramte mus i forhåbning om, at proteinet ville koble sig fast på kræftceller og frigøre giften i selve kræftcellerne. Det viste sig, at deres antagelse holdt stik. Kombinationen af malariaprotein og cellegift opsøgte effektivt kræftcellerne og slog dem ihjel. Det har skabt grobund for en ny og lovende kræftbehandlingsmetode.
Da så covid-19 kom, stoppede man planerne om at bruge den nye teknologi til at udvikle vaccine mod malaria og kræft for i stedet at bekæmpe pandemien. Alle ved efterhånden, hvordan en Corona-virus ser ud med sine karakteristiske spikeproteiner udenpå som nåle ud fra overfladen. Corona-virussen bruger disse arme til at hage sig fast og inficere lungecellerne.
Den danske vaccine er bygget op om en kunstigt fremstillet tom virusskal. På den har forskerne klistret kroge fra spikeproteiner, så den tomme skal ligner en corona-virus. Men de har sat coronaproteinerne unaturligt tæt, for på den måde får man den heftige reaktion fra immunforsvaret, som den ægte viruspartikel gerne vil undgå.
Hvornår kan vi så blive vaccineret med den danske vaccine?
Ali Salanti har store forhåbninger til den danske vaccine og dens effektivitet. Samtidig er den lettere og billigere at masseproducere end de vacciner, der er på markedet nu.
Universitetet har indgået partnerskab herom med biotekvirksomheden Bavardian Nordic. Men de er trods alt kun lilleputter i forhold til de store medicinalvirksomheder og har ikke ubegrænsede økonomiske midler til rådighed. De må tage et skridt ad gangen. Deres håb er, at vaccinen kan være godkendt til brug til næste vinter.
Opdatering: se dette indlæg på dr.dk om hvordan den danske vaccine bliver til (åbner i nyt vindue).
Arven fra Aars
For forskerholdet på Københavns Universitet har ambitionen altså ikke været at komme først med vaccinen mod covid-19. De har hele tiden haft en videnskabelig tilgang og har sat sig ned og diskuteret, hvad der skal til for at få en god vaccine.
Ali Salanti slutter interviewet i Kristeligt Dagblad af med at sige: ”Det er frustrerende, at vi ikke har haft midlerne, når vi har så stor forhåbning om, at vi sidder med en rigtig god løsning, der kunne produceres til hele Danmark og Burkina Faso også”.
Netop den sidste sætning afslører, i hvor høj grad han er præget af sin baggrund. Ali og hans to ældre søskende, Nadia og Zaki, er resultatet af et møde midt i 60’erne mellem to ulandsfrivillige i Tanzania: En blond dansk pige fra København og en charmerende ægypter, Mohamed Salanti. I 1972 slog de sig ned i Vesthimmerland som selvstændige erhvervsdrivende. De ønskede at drive et moderne landbrug side om side med de gamle familiedrevne gårde. Børnene lærte dansk, faderen lærte dansk, og landbruget blomstrede.
Mohamed Salanti skabte arbejdspladser ved at etablere et hjorteslagteri i byen, og han blev optaget i den lokale Rotary klub. Som en god landmand stemte han selvfølgelig – og til hans lidt mere rebelske børns fortrydelse – Venstre. Desværre døde han alt for tidligt i år 2000.
