Årets teaterkoncert “Bag murene”

10. januar 2023

Vi har hermed fornøjelse af at invitere alle til spændende teaterkoncert med musik fra Pink Floyds ikoniske album The Wall.

VHG teaterkoncerten, som har fået titlen “Bag murene“, består af 10 tableauer med hver sin historie, men alle med musik fra The Wall.

Teaterkoncerten indeholder ikke dialog – men udelukkende musik fra et 8 mands-orkester samt sang og dans leveret af det 19-mands store ensemble.

Der er præmiere på teaterkoncerten fredag den 27. januar kl. 19.30 og så er der en ekstra forestilling lørdag den 28. januar kl. 16.00. Begge koncerten foregår i Vesthimmerlands Musikhus ALFA.

Billetter koster 75 kr. (børn under 10 år gratis adgang).

Billetterne sælges i døren før forestillingerne (betaling med MobilePay). Dørene åbner ca. 1 time før forestillingen begynder.

Teaterkoncert 2023. Musikerne øver på instrumenterne i ALFA og de smiler og glæder sig til at vise, hvad de har arbejdet på hele januar.
Musikensemblet er klar til at give den gas til årets teaterkoncert Bag murene.