Projekt Talstærk: Matematik skal give unge flere muligheder

3. juni 2022

Unge, der vælger matematikken til i gymnasiet, får langt flere veje at gå i deres videre uddannelse. En naturvidenskabelig studieretning giver nemlig adgang til mere end 200 videregående uddannelser.

Derfor har Regionsrådet i Region Nordjylland haft særligt fokus på at udbrede interessen for matematik. Med en investering på i alt 13 mio. kr. i 12 nye initiativer skal uddannelsesområdet i Nordjylland styrkes.

Ét af de nye initiativer går under navnet ”Projekt Talstærk”. Det er et projekt, som vil spørge i alt 650 nordjyske elever fra 8. klasse om deres syn på matematik, deres erfaringer med faget i grundskolen og deres forventninger til matematik i gymnasiet.

I spidsen for projektet står Vesthimmerlands Gymnasium og HF, mens de øvrige deltagere tæller yderligere 9 uddannelsesinstitutioner og 6 kommuner. Undervejs i projektet er det forventningen, at 1.300 elever fra både ungdomsuddannelser og grundskoler sammen vil blive klogere på tal, begreber og statistik og dermed få en bedre forståelse for matematik.

Læs hele pressemeddelelsen fra Region Nordjylland her (åbner nyt vindue).

Projekt Talstærk. Tre elever sidder foran computer og arbejder.