Miniprojekt om bæredygtighed

21. september 2020

For eleverne i hf-klasserne 1p og 1q var sidste uges skoleskema ikke, som det plejer at være. Tre af dagene var afsat til – i grupper – at udarbejde en rapport om bæredygtighed under vejledning af klassernes naturvidenskabelige lærere.

Som oplæg til ugen havde 1p besøg af Jannie Valentin Dexter Jakobsen, der er leder af et projekt for Vesthimmerlands Kommune, der skal hjælpe virksomheder med den grønne omstilling. Det fortalte hun eleverne om. Derefter skulle hver gruppe vælge og undersøge en sag, der rummer et problem i relation til bæredygtig udvikling.

Efter at have lavet en problemformulering gik opgaven ud på i løbet af ugen at interviewe en person, som kunne belyse sagen. Derefter skulle de udarbejde og aflevere en rapport om emnet. Blandt de virksomheder, eleverne i 1p fandt frem til, var f.eks. Bislev Mejeri, Aldi, NCO-gruppen, en sygehusafdeling og et konventionelt landbrug. Sidstnævnte var det klassens drenge, Jacob Skødt, Jakob Høgh Møller, Nicolai Bernhard Christensen og Tom van der Molen, der fandt frem til.

Landbrug og bæredygtighed

Ugens arbejde gav dem ny viden om bæredygtighed. Inden interviewet havde de sat sig ind i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (åbner i nyt vindue). Det landbrug, de skrev om, er et konventionelt malkekvægslandbrug med omkring 200 køer, der producerer ca. 6.500 liter mælk om dagen. Den kvindelige landmand, de interviewede, fortalte om, hvad hun gjorde for at være bæredygtig. Såsom import af roepiller (altså foder til køerne), som rent faktisk er rester fra sukkerproduktion, og soja- og rapsprodukter, som er rester fra olieindustrien. Dvs., at koen faktisk omsætter en masse restprodukter til noget, der får værdi (mælk, gylle osv.).

Hun nævnte også, at hun havde meldt sig til som leverandør til et nyt biogasanlæg, sådan at gården over de kommende par år kan sende sin gylle til det anlæg.

Hun har endvidere meget fokus på energi. F.eks. har stuehuset gulvvarme, som rent faktisk kommer fra malkesystemet ude i stalden. Landmændene skal nemlig afkøle mælken, men noget af varmen fra mælken kommer ind i et genindvindingsanlæg, som fungerer lidt ligesom jordvarme, og så kører det ind i stuen og fungerer som gulvvarme. Hun bruger derfor mindre penge på strøm. 

De har også skiftet neonrør ud med LED-rør i en stor del af stalden og vil gerne have skiftet resten i fremtiden. Det er en lidt større førstegangsinvestering, men på sigt vil det blive billigere, da disse rør holder i længere tid. 

Gruppen godtog dog ikke alle landmandens udtalelser uden videre. På et tidspunkt handlede interviewet om køernes bidrag til udledning af metangas. Her stillede drengene spørgsmålstegn ved påstanden om, at havet udløser mere metan end køer. 

Miniprojektet har således bevirket, at eleverne får indsigt i en samfundsmæssig problemstilling, indsamler data og reflekterer over de modtagne oplysninger. Samtidig med at de får lært at skrive en synopsis og er blevet en he del klogere på bæredygtighed.