“Latinskolen” før og nu

7. december 2021

Engang hed gymnasier latinskoler, og det siger jo alt om, at latin tidligere var et vigtigt fag i uddannelsessystemet. Farsødrengen Johs. V. Jensen gik f.eks. på latinskolen i Viborg 1891-93. Som forberedelse til det blev han undervist ved den lokale præst, og her har latin uden tvivl spillet en væsentlig rolle.

Da Vesthimmerlands Gymnasium så dagens lys i begyndelsen af 1960’erne, var det stadig et krav ved optagelse i de sproglige klasser, at man havde bestået den lille latinprøve i forvejen. Blandt lærerkræfterne var der næsten altid en klassisk filolog, der underviste i latin og oldtidskundskab (i daglig tale kaldt oldævl). Man havde et latinsk motto, og ved studentereksamen sang eleverne “gaudeamus igitur” og andre sange på latin. Også i Aars, hvor rektor selv underviste i fransk og latin.

De første årsskrifter indeholder endvidere lærde artikler, der understreger, at Romerriget og latin er vigtigt stof. F.eks. en afhandling om ”cimbrertoget” mod Rom, skrevet af historielærer Wagenblast. Og om en latinsk renæssancedigter, skrevet af lektor Slej, der både var latinlærer og bibliotekar på VHG i flere årtier. Biblioteket indeholdt derfor også rene “perler” for en klassisk filolog dengang.

Senere tog latinlærere som James Scott Fordsmand, Niels Weisberg og Jesper Thomsen Lemke over, for slet ikke at tale om institutionen Preben Steen Sørensen, der i en årrække bl.a. virkede som en kyndig guide for en lang række elever og deres forældre på Klassikerforeningen årlige studieture i en skoleferie til Rom og andre antikke destinationer. Jo, der var også moderne ”cimbrertoge”.

Ved den sidste gymnasiereform led faget latin imidlertid en krank skæbne. Flere partier ville have faget helt afskaffet, og det overlevede kun som et krav om 20 timers latin i forbindelse med grundforløbets ap (der står for almen sprogforståelse). Så hvert år har de nye stx-elever et kort forløb med latin.

Latin som valgfag igen

I dette skoleår er der imidlertid blevet oprettet et lille valghold i latin på C-niveau. Gymnasiet har også igen en lærer, Torben Ranneries, der har papir på, at han må undervise i faget. Torben er selv student fra Thisted Gymnasium. De har en lang tradition for at producere klassisksproglige elever, dvs. elever med græsk og latin på A-niveau. Det blev han ikke selv dengang, men som kandidat fra Aarhus Universitet i fagene oldtidskundskab og religionsvidenskab var oldgræsk en del af pakken. Latin har han så læst som ekstra fag. Torben Ranneris blev færdig med latin i 2020, så han er naturligvis glad for, at der var elever nok til et valghold i år.

Hvad i alverden har så fået nogle elever til at vælge latin, kan man spørge sig selv?

Til dette svarer en af dem, Julie Heilemann Kristensen fra 2.a: “Jeg havde ingen særlig interesse for latin, før jeg startede på gymnasiet. Da jeg så startede i grundforløbet i 1.g, hvor vi havde latin, blev jeg lidt grebet af det, og fandt det spændende. Så da jeg så, at der ville blive oprettet et latinhold, var det mit første valg.”

En anden 2.a-elev, Frida Eriksen, er enig med hende: “Min interesse for latin kommer nok fra min interesse for historie. Desuden blev min interesse for faget endnu større, da vi blev introduceret til det i vores grundforløb.”

Caroline Lapirtis fra 3.s tilføjer: “Min interesse for latin stammer fra min interesse for sprog, samtidig med at jeg er lidt af en kultur-, litteratur- og historienørd. Jeg elsker at lære om romersk kultur, mens man lærer det sprog, som rigtig mange andre sprog udspringer fra. Det giver et godt grundlag, så det måske ikke er så svært at lære nye sprog, som det ellers ville have været.”

Kommer drengene med på vognen?

Torben Ranneries, der har arbejdet som gymnasielærer siden 2005 og været ansat på VHG fra 2016, giver da også udtryk for, at han er meget glad for at undervise sit hold:

“Udover at være det første latinhold på VHG i mange år, er det også en samling meget entusiastiske elever med masser af gåpåmod på både den sproglige og den kulturhistoriske del af faget. Som lærer er det jo en fornøjelse at være vidne til. Det kendetegner faget latin, at man både er nede i bittesmå sproglige detaljer, samtidig med at de store kulturelle og historiske linjer bliver trukket op.

Vi zoomer skiftevis helt ind og helt ud, og det gør det sjovt og spændende for mig som lærer at undervise i faget, og min påstand vil til enhver tid være, at arbejdsmetoden, uanset elevernes videre valg af uddannelse, i den grad er studieforberedende.

Nu er jeg spændt på, om latin på VHG bliver en tradition i de kommende år. Jeg er bestemt optimistisk, også i forhold til at få drengene med. De glimrer ved deres fravær på latinholdet i år, men som ap-lærer møder jeg også sproginteresserede drenge i 1.g, så de er der bestemt, og jeg tror egentlig, at det er et tilfælde, at det i år er et rent pigehold.”

Hvad læser de?

Indtil nu har holdet mest læst nogle konstruerede tekster om bl.a. Romulus og Remus, Cicero, Cæsar og Augustus. Det er for at få grammatikken bag latin på plads. På det sidste er de imidlertid begyndt at læse nogle originale tekster, som er lidt mere komplicerede. Og her får eleverne deres lyst styret med hensyn til at læse om romerne. De er f.eks. startet med at læse om Phaedrus og hans fabler. På den måde får de også en almendannelse og blik for at se, hvordan den romerske kultur lever videre. F.eks. hvis de senere skulle støde på La Fontaines fabler i fransk eller ordsprog som “De er sure, sagde ræven om rønnebærrene …” i dansk.

Latin i et senere karriereforløb?

Det er altså lysten, der driver værket, og ikke fordi pigerne senere skal bruge latin i deres videre uddannelsesforløb. Dertil er de endnu for uafklarede om, hvad fremtiden skal bringe. Bortset fra Julie, der siger: ”Dog aner jeg, at min fremtidige karriere får noget at gøre med den sproglige verden”. Caroline tilføjer: “Det er som udgangspunkt ikke noget, jeg har direkte brug for i min senere uddannelse. Men som sagt er det en god byggesten til nye sprog, og så er det heller ikke helt udelukket, at jeg kunne træffe at skulle bruge det en dag i mit karriereforløb.”