Kulturforskelle – i teori og i praksis
18. september 2020
Torsdag afholdt VHG den første af en række studieretningsdage. De nye stx-elever får lejlighed til at afprøve en række muligheder, inden de i slutningen af oktober skal træffe det endelige valg af studieretning. Bl.a. var der nogle elever, der blev præsenteret for studieretningen ”Sprog og Kultur”.
Denne studieretning er karakteriseret ved, at eleverne har to fremmedsprog (henholdsvis engelsk i kombination med enten tysk eller fransk) på A-niveau + samfundsfag på B-niveau. Det var derfor samfundsfagslærer Hanne Irene Sørensen, der indledte dagen med en lektion om sociologi og identitet.
Her præsenterede hun en teori af den hollandske professor Gert Hofstede, der netop er død i år. Hofstede var kommet på sporet af teorien i sin ungdom, hvor han arbejdede som sælger af IBM-computere i forskellige lande. Her havde han gjort den erfaring, at man ikke skal kommunikere på samme måde i salgssituationen med forskellige nationaliteter.
Alle mennesker har nemlig et mentalt program, der styrer dem. Dette program er delvist specielt for det enkelte menneske og delvist ens i forhold til andre menneskers mentale program inden for samme kultur. Det kollektive program er tillært og er fælles for de mennesker, der tilhører samme kultur og deler holdning til livet, værdier, normer, traditioner og ritualer.
Kulturdimensioner
I udviklingen af sin teori opstiller Hofstede således seks kulturdimensioner som målepinde for forskelle og ligheder mellem nationale kulturers værdisystemer. En af dimensionerne drejer sig om, i hvor høj grad indbyggerne i et samfund accepterer magtforskelle fx i familien, i skolen, i virksomhederne og generelt i samfundet.
I kulturer med stor magtdistance accepteres en hierarkisk inddeling af samfundet. Modsat har man i kulturer med lille magtdistance det mål at skabe lighed mellem mennesker, så alle har lige rettigheder. Andre af målepindene handler om:
- kollektivisme over for individualisme,
- maskuline eller feminine kulturer,
- struktureringsbehov over for usikkerhedsundvigelse,
- hedonisme versus tilbageholdenhed (altså om man gør noget af lyst eller er fokuseret på at følge fastlagte sociale normer).
Derefter skulle dagens deltagere lave en parøvelse, hvor de skulle komme med bud på, hvordan kulturdimensionerne ser ud for Danmarks vedkommende. Senere skulle de se det i forhold til f.eks. tysk eller fransk kultur.
De følgende lektioner var viet til de sprog, der indgår i studieretningen. Først engelsk, hvor synsvinkelbegrebet (point of view) blev behandlet gennem en analyse af et digt. Derefter en fransktime, hvor læreren Mads Ilsøe lærte eleverne at formulere sig høfligt på fransk (problemet med tiltaleformen ”vous” over for ”tu”). Til sidst sluttede Pernille Olesen af med en tysktime med overskriften ”Warum wir Deutsch lernen”. Nok handlede disse timer om sprog, men samtidig lærte stx-eleverne også noget om det pågældende lands kultur.
Møde med tyskpraktikant og italiensk udvekslingselev
I den afsluttende lektion fik man så nogle udenlandske øjne til at kommentere på dagens emne. Mirijam Beate Nestler, en tysk pædagogstuderende fra universitetet i Leipzig, der gennem organisationen AIESEC er på et 6-uger langt praktikophold på VHG, og Morgane Asia Cangini , udvekslingselev fra Torino, stillede op til et møde med dagens deltagere på ”Sprog og Kultur”.
Her blev der uddelt mange roser til det danske uddannelsessystem, som de havde oplevet noget mere afslappet, end det system, de kommer fra. I Danmark er relationen mellem underviser og elev tættere. Man er på fornavn med læreren, hvor man f.eks. i Italien siger ”il professore”. Her skal der også tages mange noter i hånden for senere at kunne reproducere de gennemgåede facts, når man bliver kontrolleret i tests. I Danmark lægger man i højere grad ansvaret for at lære noget over på den enkelte elev.
Efter en lang skoledag er der endvidere meget hjemmearbejde i Italien, så italienske gymnasieelever kan godt glemme alt om et fritidsjob. En håndsoprækning viste, at det ikke er tilfældet for de danske gymnasieelever. Det fysiske møde mellem udlændingene og de danske elever bekræftede således de fleste af Hofstedes pointer. Tyske Mirijam sluttede af med at opfordre de danske elever til også at rejse ud og opleve andre kulturer. Foreløbig nyder en del tyskklasser på VHG godt af at have en ægte tysk praktikant ved hånden i timerne. Desværre holder det på et tidspunkt op, når Mirijam skal tilbage til sit pædagogstudium i Leipzig. I bagagen med hjem har hun, udover mødet med gymnasieeleverne, nogle dages erfaring fra et kort praktikophold i en børnehave i Aars.