Kommunalvalg 2021

5. november 2021

Valgmøde på VHG, hvor flere af kandidaterne var på hjemmebane

Til fællestimen i tirsdags var der trængsel på scenen. Eleverne havde mulighed for at høre de forskellige lokale listers bud på nogle af temaerne i debatten op til kommunalvalget. Hele 10 kandidater stillede op til debatten. For flere af dem var det et gensyn med det gymnasium, de havde gået på.

En af dem, Jakob Dyrman, var i dobbelt forstand på hjemmebane. Han er nemlig selv gammel elev på stedet, og nu også lærer på gymnasiet. I rollen som lærer har han ofte tidligere været ordstyrer ved sådanne arrangementer. Men den rolle havde en af hans samfundsfaglærerkolleger, Kristoffer Barslev, overtaget. Han styrede slagets gang med hård hånd og favoriserede ikke den stedlige byrådspolitiker. Det blev i stedet til lidt kollegialt drilleri, da han en gang, hvor Jakob markerede for at få lov til at aflevere en replik i debatten, lunt bemærkede, at han var svær at komme udenom.

Men der var flere i samme båd. Borgmesterkandidat Asger Andersen fra Socialdemokratiet lod forstå, at han for mere end 40 år siden var med til at bygge VHG’s første biogasanlæg, inden pedellen fik sat en stopper for det. Thomas Jensen fra Vesthimmerlandslisten har også været der, ligesom De Konservatives borgmesterkandidat, Signe Nøhr, gik i 3.g, da hun blev valgt til byrådet første gang for 8 år siden. Og den yngste i hele panelet, Det Radikale Venstres Kristine Bloch Steendahl, går for øjeblikket i 3.x på stedet.

Og så var der én, der stak helt ud fra de andre: Fremskridtspartiets Niels M. Christensen. Han karakteriserede sig selv som “klassens nye dreng”. Man kunne tilføje ordet “frække” til den karakteristik, for tilhørerne fandt hurtigt ud af, at uanset hvad emnet for diskussionen var, gentog han sit mantra: “Pengene har det bedst i borgernes lommer” og tordnede mod bureaukratiet i det offentlige.

Transportforhold i kommunen

SF’s kandidat, Jane Bonnerup fra Gedsted, havde gjort sig klar til en præsentationsrunde, men det blev der ikke noget af. Samfundsfagslærerne havde i samarbejde med deres klasser bestemt, hvilke tre temaer der skulle debatteres. Hver deltager havde derfor til at begynde med ét minut til at sige noget om det.

Til hvert tema var afsat tyve minutter. Det første handlede om transportforhold i kommunen, og hvordan kandidaterne så på cykelstier og kollektiv trafik. Skulle skoleelever eksempelvis have gratis transport frem og tilbage? Her faldt svarene nogenlunde som forventet: Venstrefløjspartierne prioriterede kollektiv trafik højest. DF ville gerne have flere busser, og de måtte gerne være gratis. Venstre koblede spørgsmålet til den grønne omstilling. Her var det karakteristisk, at de partier, der i forvejen sidder i byrådet, blev mere realpolitiske og fremlagde nogle tal og beregninger, der muligvis kunne betyde nogle rabatordninger i den kollektive trafik. Asger Andersen kom med et forslag om eldrevne delebiler ude i landsbyerne. Den ene af “de to ældre drenge i klassen”, Nye Borgerliges Lars Rem fra Hvalpsund, foreslog derimod at indsætte mere fleksible shuttle-busser i stedet for de offentlige busser. Eller også kunne de uddannelsessøgende slå sig ned i Aars under studierne.

Kultur- og fritidslivet

Næste tema var kultur- og fritidslivet, og her delte vandene sig også som forventet. Niels M. Christensens indlæg om, at det var en privat sag, fik nogle til at tale varmt om det stærke foreningsliv i kommunen. Enhedslistens Annemette Bach fra Ranum kunne bl.a. trække på nogle personlige erfaringer i en karateklub. Og Thomas Jensen talte varmt om, hvad en opstart af en e-sportsklub i Aars havde betydet for en gruppe unge.

Under dette tema kom man også ind på HotSpot (åbner nyt vindue) på den gamle rådhusgrund. Her opfordrede både Jakob Dyrman og Signe Nøhr de unge til at komme med nogle visioner for brugen af huset. Starten havde været vanskelig på grund af corona-restriktioner, og man kunne forstå på de to byrådspolitikere, at huset ikke helt havde levet op til forventningerne.

Det var ikke bare en ekstra ungdomsklub de havde forestillet sig, og Signe Nøhr, der i sin tid var en af de varmeste fortalere for HotSpot, sagde direkte, at hun ikke var sikker på, at hun i dag ville have udvist samme entusiasme mht. etableringen af “De unges Hus”. I det hele taget opfordrede hun de unge til at tage nogle initiativer i forhold til kulturlivet i Vesthimmerland. Med direkte reference til den husstandsomdelte Kulturkalender stillede hun et retorisk spørgsmål til salen: “Er I meget interesseret i salmesang og foredrag?” Underforstået, at de nok havde nogle andre prioriteter.

Not in my backyard

Det sidste tema i debatten, inden tilhørerne kunne stille spørgsmål til panelet, var miljøet, og her introducerede gymnasielektoren fra Venstre begrebet NIMBY, som Signe Nøhr senere forklarede som akronym for ”Not In My Backyard”. Altså den problemstilling, at man f.eks. går ind for grøn omstilling og vindmøller. Bare ikke lige i ens egen baghave. Eller som Niels Haugaard i sin tid sang om atomkraft: ”Men værke ska leej på Sjællaj, hår vi tentj eller Fyjn hæen i dæej øeste æej.” Her var det nok den unge kandidat fra Det Radikale Venstre, der mest utvetydigt gav udtryk for, at hun godt ville have alternative energikilder i sin forhave for miljøets skyld. Her gjorde Peter Hougaard fra Dansk Folkeparti sig til talsmand for, at der ikke skulle opføres flere vindmøller, men at man i stedet skulle lagre elektriciteten fra de allerede eksisterende.

Elevspørgsmål fra salen

På grund af de mange deltagere i mødet var det så som så med en mere indgående debat om de rejste spørgsmål. Et spørgsmål fra salen fik dog alle på banen i en nærmest enstemmig bekræftelse af løsningen på problemet. Det lød: “Hvordan er jeres holdninger til, at vi får opført langt flere hurtig-opladere til elbiler i kommunen?”

De to borgmesterkandidater svarede således:

Asger Andersen fra Socialdemokratiet: “Vi skal have gjort noget ved det, men vi har først som kommune fået lov til at sætte sådanne op for ca. 14 dage siden.”

Signe Nøhr fra De Konservative: “Der bliver flere og flere elbiler, og netop derfor vil det være svært at forestille sig nogle, der ikke støtter op om flere hurtig-opladere.”

Eneste modstander af forslaget syntes at være repræsentanten for Fremskridtspartiet. Han så i dette forslag også et eksempel på det offentlige bureaukrati. Samtidig gjorde han opmærksom på, at man ved opsætning af ladestandere indirekte støtter Kinas økonomi, da de anvendte lithium-batterier produceres i Østen.

Eleverne på VHG fik således et udmærket indtryk af ideologierne bag de forskellige lister til kommunalvalget.