2x og Verdensarven

11. oktober 2021

Det er ikke kun byrødderne i Vesthimmerlands Kommune, der har forberedt sig på, at Aggersborg m.fl. måske bliver optaget på UNESCO’s verdensarvsliste til næste år, hvorfor de har afsat et større beløb på budgettet til turistfaciliteter, når tilstrømningen til den kæmpestore ringborg tager fart.

Vikingerne fylder også godt i historieundervisningen på gymnasiet. Mysteriet om, hvorfor den ligger lige dér, og hvem der har bygget den, sætter gang i en masse teorier, og dem studerer eleverne flittigt i timerne. Indimellem tager de også på en ekskursion for at følge i vikingekongernes fodspor.

Vølven i Hobro

Forleden var det tilfældet for 2x, ledsaget af deres historielærer, Dorthe Nielsen, og deres matematiklærer, Marie Antonsen. Først gik turen til den mindre ringborg Fyrkat ved Hobro (åbner nyt vindue). Her fik klassen et kort oplæg om Vølven, Harald Blåtands spåkone, hvis grav er fundet i umiddelbar nærhed af vikingeborgen.

Det er den eneste kendte vølve-grav i Danmark, og for øjeblikket er de rige fund fra Vølvens grav, sammen med de øvrige Fyrkat-fund, ved at blive analyseret på Nationalmuseet med henblik på at forstå Vølvens væsen, adfærd og funktion i vikingetidens kult og hverdag.

Af samme grund kunne eleverne ikke med egne øjne se selve gravfundene, men kun billeder af dem. Men de fik alligevel skærpet nysgerrigheden efter at få en forklaring på, hvad denne troldkvinde, der er en repræsentant for asatroen, siger om de religiøse forhold i landet omkring år 980, hvor Harald Blåtand bliver døbt. Måske var han slet ikke så stærk i troen endda?

Efter dette oplæg skulle eleverne måle borgens og langhusenes dimensioner op til et matematikprojekt om vikingernes anvendelse af cirkel og ellipse (konstruktionsgeometri). Afslutningsvist stillede eleverne sig op på stolpehullerne på et af langhusene for at illustrere ellipseformen.

Next stop: Jelling

Derefter fortsatte turen til Jellingeanlægget (åbner nyt vindue). Her blev de mødt af en dygtig og engageret arkæolog, der viste rundt og primært belyste magtstrukturer i forhold til Harald Blåtands dåb. Tidligere mente man, at kongsgården har ligget i Jelling, men ifølge guiden har man ikke fundet spor af denne. Udgravningerne viser for få menneskelige efterladenskaber.

Derimod skal Jellingeanlægget ses som en magtdemonstration fra den Harald, som “… som vandt sig hele Danmark, og Norge, og gjorde Danerne kristne”. Han sendte dermed et tydeligt tegn til den store tyske nabo om, at her var den mægtigste nordiske kristne fyrstes magt placeret, og der var ingen grund til at komme på et kristningstogt til Danmark. Ordet Danmark nævnes i øvrigt første gang officielt på Jellingestenen.  Dette skal ses i lyset af, at Hærvejen løber lige forbi Jellingeanlægget.

Den nyeste teori om ringborgene

Det er især historieprofessor Søren M. Sindbæk fra Aarhus Universitet, der, i forbindelse med fundet af en femte ringborg på Sjælland, Borgring, har fremsat en ny teori om ringborgenes funktion. Den bygger på den udenrigspolitiske situation i 970’erne.

Her var den tyske kejser Otto den Anden en trussel mod Harald Blåtand, indtil kejseren døde i 983. Truslen fra syd gjorde også Harald Blåtands rige sårbart mod angreb fra vikingehære i Norge og Sverige, som kunne udnytte den svaghed, kongen stod i. Derfor blev ringborgene, ifølge Sindbæk, opført i hele riget. De var et kystforsvar – ikke vikingeborge, men i praksis “anti-vikingeborge”.

Det var den teori, der ledte på sporet af Borgring. Den tilsagde, at Harald Blåtand i den situation burde have forsvaret den udsatte Øresundskyst med mindst én østvendt borg på Sjælland. Det viste sig at holde stik. En af arkæologerne ved udgravningen på Borgring har i øvrigt beskrevet følgende: “Et lille stykke ædelmetal, som muligvis stammer fra en troldkvindes smykke, er fundet ved vikingeborgen i Køge. Kvinden er begravet ved en vikingeborg i Hobro, og fundet tyder derfor på, at hun kan have rejst med sin magi fra borg til borg”.

Om dette siger 2x’s historielærer: “At Blåtand, selv efter omvendelsen til kristendommen, havde en vølve, underbygger hypotesen om, at Haralds dåb var af politiske pragmatiske årsager – ikke religiøs overbevisning. Men måske årsagen til at man i Danmark ikke taler tysk i dag”.

Matematikken i ekskursionen

Fagene historie og matematik har altså i 2x arbejdet sammen om emnet ud fra to forskellige faglige synsvinkler. Om matematikdelen fortæller Marie Antonsen: ”Ringborgenes grundplaner består af cirkler. Der er en påstand om, at husene var ellipseformede. Så eleverne har studeret cirkler og ellipser fra et matematisk synspunkt, herunder hvordan de konstrueres vha. pinde og snore. Derefter har de i Hobro lavet målinger, så de kan tegne en grundplan for Fyrkat. Husene har de også opmålt (dvs. stolpehullernes placering), og planen er, at de skal efterbehandle målingerne for at undersøge, om der er tale om ellipser.

Jellingeanlæggets yderste palisade-anlæg er efter sigende rombe-formede. En af de centrale høje (Nordhøjen) er centrum for diagonalernes mødested. Eleverne i 2x skal undersøge, om der er mål fra Fyrkat og de andre ringborge, der går igen i Jellingeanlægget. Det var en anelse svært at måle dernede, da der ligger en kirke og en kirkegård i vejen”.