Gallafest 2024 – The Great Gatsby

19. januar 2024

Vi har den store ære at invitere til årets gallafest 2024. Hvis du er:

  • Student fra VHG i 2023
  • 10-års jubilar (student fra VHG i 2014)
  • Forælder til elev i 1.g eller 1.hf
  • Forælder til afgangselev i 3.g eller 2.hf
  • Elev på VHG

…så er du inviteret med til årets gallafest lørdag den 2. marts!

Elever og deres forældre er inviteret via Lectio. Tilmelding og betaling foregår via klasserne.

Studenter fra 2023 og 10-årsjubilarer skal købe billet via dette link (åbner i ny fane).

Prisen inkluderer entré, mad, liveband, flot udsmykning, Les Lanciers og meget mere ✨

10-årsjubilarerne er inviteret til velkomstdrink og snacks på lærerværelset fra kl. 17.10. (I skulle gerne have modtaget særlig invitation via kontaktperson fra jeres klasse 😘).

Dørene åbnes for alle deltagere mellem kl. 17.00 og 18.00.

Kl. 18.00 er der gallamiddag i hallen og kl. 21.00 vil afgangseleverne danse Les Lanciers.

Kl. ca. 22.30 byder vi alle op til Les Lanciers, hvor I får mulighed for at genopfriske trinene og danse med.

Festen slutter kl. 0.00.

OBS!

Alle øvrige tidligere studenter fra VHG er velkomne til festen efter spisningen. Dørene åbnes fra kl. 20.15-21.00. Entré betales med MobilePay i døren.

Drikkevarer købes via kuponsalg. Egne drikkevarer må naturligvis ikke medbringes.

Der er fri garderobe, eller garderobe m. opsyn for 20 kr.

Vi glæder os til at slå dørene op til en festlig aften i ægte charleston-stil, så find fjerboaen frem og puds danseskoene!

Gallafest 2024 - The Great Gatsby dekorativt billede.