Eventyrlig gallafest – A Fairy Forest Night

9. marts 2022

Gallafest 2022. Dekoration ved trappen med folieballoner i guld.

Lørdag den 5. marts kunne vi endelig slå dørene op til vores traditionsrige gallafest. Festen blev afholdt efter alle kunstens regler og over 700 mennesker (elever, forældre og lærere) deltog. Temaet var “A Fairy Forest Night” og alle elever havde både torsdag og fredag brugt mange timer på at pynte hele gymnasiet op.

3k løb med præmien for bedste borddækning. Men det var tæt løb og alle bordene var pyntet flot op med grene, lyskæder, mos, dekorationer, træstubbe osv. Hver klasse havde også lavet et særligt klasseskilt, som skulle markere deres bord.

Efter spisningen og masser af fællessang blev der gjort klar til afgangselevernes lanciers-dans. Her deltog også et par lærere for at få kvadrillerne til at gå op.

Efterfølgende var der livemusik i hallen, hvor bandet Funky Monkeys (åbner nyt vindue) spillede op til dans. I fællesområdet var der mulighed for at få lidt dessert og en kop kaffe. Andre benyttede lejligheden til at tage selfies i den opstillede photo booth.

Gallafest 2022 vil bestemt blive husket!

Gallafest 2022. Festlige afgangselever til bords ved de flotte pyntede borde.
Gallafest 2022: Elevernes indmarch til lanciers.