Foredrag om murens fald

13. oktober 2020

Nogle gange kan man godt undre sig over, hvor meget f.eks. det amerikanske præsidentvalg, der foregår langt væk, fylder i det hjemlige mediebillede, i forhold til de informationer, man får om, hvad der rører sig hos vores nærmeste nabo i syd. Her skal der f.eks. afholdes et vigtigt valg til næste år for at finde Angela Merkels afløser.

Dette misforhold blev der imidlertid rettet op på forleden for de tysklæsende elever på VHG. Deres lærere havde fået freelancejournalisten Lasse Soll Sunde til at holde et to timer langt foredrag om Tyskland med baggrund i 30 års-jubilæet d. 3. oktober for Tysklands genforening.

Lasse Soll Sunde har base i Berlin og København. Han har skrevet om tyske forhold den sidste halve snes år, og kunne garnere sit veldokumenterede foredrag med personlige beretninger om Murens fald. Det oplevede han nemlig selv på nærmeste hold i slutningen af 1989, hvor han var i Berlin for at fejre nytår ved Brandenburger Tor. Han kunne fortælle om, hvordan de dansede på muren, mens de østtyske grænsesoldater pligtskyldig uddelte de éndagsvisaer, som man dengang stadig skulle have. Visaets betydning forsvandt i løbet af natten: Betjentene løb tør for visumkortene og lod alle passere. Grænserne smuldrede væk.

Den ældre generation kan stadig se billeder for sig på nethinden fra denne omvæltning, men for de unge tilhørere til foredraget, der ikke var født dengang, var det nyt spændende stof.

Historisk tilbageblik

Lasse Soll Sunde trak naturligvis også tråde bagud til 2. Verdenskrigs afslutning for at give eleverne baggrunden for Tysklands deling og fremad, for at de kunne forstå, hvor meget genforeningen havde betydet for EU-samarbejdet. På den måde fik han, i interaktion med tilhørerne, givet dem det store overblik.

Journalisten satte fokus på det, der lykkedes ved genforeningen. Men han forklarede også om de store forskelle, man fortsat kan spore i mentalitet, levevilkår og holdninger i øst og vest. Disse forskelle skaber fortsat store brydninger. Ved hjælp af statistikker og opinionsundersøgelser fik han forklaret baggrunden for fremkomsten af yderliggående partier som ”die Linke” og ”Alternative für Deutschland” (AfD) på hver sin fløj, ligesom de gamle partiers ståsted blev præciseret. 

Nu er i al fald de tysklæsende elever klædt godt på at følge med i kanslervalget i 2021. Og i det hele taget er de blevet klogere på, hvilken rolle national identitet er kommet til at spille inden for EU.