Flaget hejses
20. juni 2022
Kl. 9.30 mandag morgen kunne VHGs rektor Jette Rygaard, lade flaget gå til tops for at fejre de nye studenter. Som traditionen kræver, blev hun assisteret af de to første fra henholdsvis stx- og hf-uddannelsen: Maria Fredsgaard Mogensen fra 3k, der var oppe i dansk som sidste fag, og Yasmin Kahr Kristensen fra 2q, der sluttede af med engelsk.
Begge studenter blev efterfølgende behørigt fejret af deres familie i pavillonen, der er rejst til lejligheden i skulpturparken bag gymnasiet. Både Maria og Yasmin gav udtryk for, at de har haft en god tid på VHG på trods af corona-restriktioner.
For begges vedkommende venter der nu en fortjent pause, inden de videreuddanner sig. Maria tager et sabbatår, inden værnepligten kalder. Derefter måske noget inden for sygeplejen. Yasmin er helt afklaret med, at hun begynder en uddannelse til pædagogisk assistent på SOSU Nord til januar.
På fredag afsluttes studenternes gymnasietid med festlig dimission kl. 16.00. Læs mere om dimissionen her.