Fællestime om det amerikanske valg

8. oktober 2024

Birgitte Borup “vender hjem” til VHG og fortæller om det amerikanske valg.

Birgitte Borup, redaktør på Berlingske og en af Danmarks mest benyttede USA-kommentatorer på blandt andet TV2 News og i Go’Morgen Danmark, vendte for en dag hjem til VHG. Birgitte er nemlig forhenværende VHG-elev.

Hun skulle fortælle om det amerikanske valg, men startede med at fortælle, at hun kommer fra Løgstør, og har videreuddannet sig på journalisthøjskolen i Aarhus. Hendes karrieremæssige råd til VHG-eleverne lød ganske enkelt: “Gå efter, det I har lyst til og brænder for”.

Da en ven en dag spurgte Birgitte, om hun vil med til optagelsesprøve på journalisthøjskolen, valgte hun at tage med, og det ændrede hendes liv. Et ophold som freelance journalist i New York endte også med at ændre hendes karriere, uden at det egentlig var planen. Da hun kom hjem fra USA, blev hun nemlig hurtigt tilbudt mulighed for at kommentere på amerikansk politik, og så udviklede karrieren sig i netop den retning.

Trump vs. Harris

Birgitte Borup beskrev i sit oplæg en række amerikanske samfundsforhold. Hun fik dermed belyst nogle af de mekanismer, der kan være med til at afgøre det nært forestående valg.

En præmis er en afgrundsdyb polarisering, der er blevet en realitet i USA. Tidligere kunne man være “enige om at være uenige”. Når en præsidentkandidat tabte et valg, så blev det accepteret med tanke på, at ens kandidat eller parti så havde en ny chance fire år senere. Nu er det ikke længere en selvfølge, at et demokratisk nederlag accepteres. Polariseringen ses også på sociale medier, hvor Birgitte Borup beskriver de amerikanske kommentarspor som værende “savage” i forhold til det, vi kender herhjemme.

Det er en historisk valgkamp, der allerede har haft nogle definerende øjeblikke. F.eks. 21. juni, da Biden og Trump tørnede sammen på TV, og den 82-årige Biden oplevede et retorisk sammenbrud. Det var i realiteten lig med et “bye bye Biden!”.

Et andet afgørende øjeblik var attentatforsøget på Trump, hvor hans øre blev strejfet. En hændelse, der selvsagt også spiller en rolle i den efterfølgende valgkamp. Det er historisk set også unikt, at Kamala Harris på baggrund af Bidens farvel er blevet USA’s første præsidentkandidat, der ikke selv har vundet et primærvalg.

Kandidaternes fordele og ulemper

Harris stillede i øvrigt op i 2020, men blev ikke valgt som demokratisk kandidat, for det gjorde netop Joe Biden. Harris har dermed aldrig bevist noget i sammenhæng med et valg. Det kan gå hen og blive en ulempe for hende, når amerikanerne afgiver deres stemmer. Spørgsmålet er nemlig, om amerikanerne på den baggrund vil have tillid til hende. Hendes valg af vicepræsident, Tim Walz, som er hvid og en mand, kan dog trække valget i hendes retning, for dermed appellerer demokraterne til både mandlige og kvindelige, samt sorte og hvide vælgere.

78-årige Trump, der i 2016 af mange nærmest blev behandlet som en joke, da han stillede op til præsidentvalget, er nærmest uden for kategori i forhold til tidligere præsidenter og præsidentkandidater. Han har været dygtig til at iscenesætte sig selv. F.eks. var han med i en af “Alene hjemme”-filmene, fordi filmholdet gerne vil have adgang til at filme på Plaza Hotel, som han ejede. Han har også været med i et afsnit af “Sex in the City”. Han producerede også selv realityshowet “The Apprentice”, hvor han blev kendt for at fyre deltagerne en efter en. Han har fast taletid og omtale på Fox News og når ud til mange via X.

Rigsretssag, sag om utroskab og kvindehadske udtalelser preller af på ham, som var han af teflon. En af VHG-eleverne spurgte, om anklageskriftet mod Trump, der netop er blevet offentliggjort, kunne få betydning for valget. Birgitte Borups vurdering var, at ret få amerikanere følger nyhedsstrømmen, og de sætter sig dermed ikke ind i anklageskriftet. Dem, der stemmer på Trump, ved godt, han er “lidt af en bandit”, og derfor vil sagen ikke ændre noget for dem.

Mærkesagerne

Immigrationsbølgen, der stadigt rammer USA, udgør en udfordring, der er i Trumps favør. Når han så påstår, at de i Springfield spiser kæledyr, fordi de er så fattige, at det er nødvendigt, så rammer det ham ikke, at det er løgn. For de efterfølgende ugers vedkommende er det derimod lykkedes ham at sætte immigration på dagsordenen, og det fremmer i sig selv hans kampagne.

Abort er derimod et vinderspørgsmål for Harris. 13 ud af 50 stater har valgt at ulovliggøre abort, nogle steder endda også selvom en graviditet skyldes incest og voldtægt. Det er flertallet af de amerikanske kvinder ikke enige i, og derfor kan spørgsmålet om abort fremme Harris’ kampagne.

Birgitte Borup påpegede dog, at til syvende og sidst kan økonomien gå hen og blive udslagsgivende. Hvad koster det, når man er ude at handle? På det punkt har Trump den fordel, at da han var præsident i 2016-20 oplevedes et økonomisk opsving. Biden derimod, i sin periode “post-conora”, var præsident under vanskeligere økonomiske forhold. Følelsen af at have været økonomisk bedre eller dårligere stillet under henholdsvis Trump og Biden kan meget vel sidde i mange vælgere endnu, og det er en klar fordel for Trump.

Alligevel gætter Birgitte Borup på, at kvinder og veluddannede amerikanere ude i forstæderne i svingstaterne kan gå hen og blive tungen på vægtskålen. I et ønske om forandring kan de med en stemme på Harris nemlig gå hen og blive udslagsgivende. Trump udtaler dog allerede nu, at hvis demokraterne vinder, så er det fordi, de har snydt. Dermed kan perioden efter valget, med et stærkt polariseret USA, gå hen og blive lige så “spændende” som selve valget.

Det er netop i år 30 år siden, Birgitte Borup dimitterede fra VHG. Gensynsglæden var stor, og oplægget blev meget vel modtaget af eleverne.