Meget aktuel fællestime
25. marts 2022
I et par år har man VHG forsøgt af afholde en fællestime om dansk-franske Arlette Andersen, der i dag er 97 år. Hun er en af de sidste, der kan vidne om de uhyrligheder, der foregik i Auschwitz under Anden Verdenskrig. På grund af Corona-epidemien har det imidlertid ikke kunnet lade sig gøre. I sidste uge lykkedes det så: Journalist, fotograf m.m. Thomas Kvist Christiansen kunne fortælle Arlette Andersens historie, som han har gjort det i filmen “Arlette – en historie vi aldrig må glemme” og i bogen “Vi er her for at dø” fra 2018. Desværre er emnet ikke blevet mindre aktuelt i mellemtiden på baggrund af krigen i Ukraine.
Arlettes historie
Denne parallel trak foredragsholderen flere gange op for tilhørerne, mens han rullede Arlettes utrolige historie op for gymnasieeleverne i Musikhuset ALFA: Arlette Levys barndom i Marais-kvarteret i Paris. Hvordan hendes liv, da hun var 19 år, blev fuldstændig forandret.
Den 25. november 1943 blev hun arresteret og efterfølgende deporteret til Auschwitz – ganske enkelt fordi hun var jøde. 75.000 franske jøder led samme skæbne. Cirka 2.500 af dem overlevede – blandt andre Arlette og hendes gode veninde Denise. De vendte hjem til friheden i Paris i maj 1945 efter to dødsmarcher.
I 1946 blev Arlette – af Alliance Française – sendt på sommerferie i Danmark, hvor hun mødte Ole Andersen. De to blev gift i 1951, hvorefter Arlette kom til at hedde Andersen og fik dansk statsborgerskab. Som sin mand blev hun lærer på Fredericia Gymnasium, hvor hun underviste i fransk. Ingen vidste, hvad hun havde gennemgået under krigen. Det havde hun besluttet at glemme alt om.
Arlette begynder at fortælle
Det blev der imidlertid lavet om på i 1990. Årsagen var den franske højre-nationalist Jean-Marie Le Pen, der sagde, at holocaust blot var en historisk detalje. Så sagde Arlette Andersen ja til at holde foredrag om sine 15 måneders ophold i koncentrationslejren, som hun kun overlevede på grund af sin stærke karakter og nogle heldige omstændigheder. Dog havde hun allerede i 1970’erne til en fransktime på et af sine første hold sagt, at i dag lægger vi bøgerne væk, hvorpå hun havde fortalt sin historie gennem to timer.
Fra 1990 og frem blev det til i alt 426 foredrag rundt om i landet. Især til unge mennesker, hvor hun altid indprentede, at ”vi må aldrig glemme”, og ”vi skal lære af historien”. Ingen, der har hørt sådan et foredrag, er gået upåvirket derfra.
Det er dette projekt, som Thomas Kvist Christiansen nu heldigvis viderefører. Han bor på samme gade, Ægirsvej i Fredericia, som Arlette og besøger hende ofte. I 2020 fik hun det danske ridderkors, ligesom hun er officer af den franske æreslegion. Senest har universitetet i den franske universitetsby Clermont-Ferrand hyldet hende ved at døbe en af deres bygninger Arlette Andersen. Hun læste engelsk på universitetet, da hun i 1943 blev arresteret, interneret i Drancy nord for Paris og senere deporteret til Auschwitz.
