Går vi normalt?

Går vi normalt? Dekorativt billede. Fodgængerovergang.

Forløbsbeskrivelse

Går vi normalt? – også når vi er fulde?
Tidsforbrug4 lektioner af 50 minutter
BeskrivelseIdeen er at undersøge, hvor langt man – med promillebriller på – kan gå langs et målebånd uden af gå udenfor båndet, og om man bliver bedre, efter hjernen har vænnet sig til at have brillerne på.
Promillebriller er skibriller, der simulerer en promille på omkring 0.8-1.5.
Ideen er at starte med noget for grundskoleleverne kendt matematik for at ende ud i A-niveau matematik.
Emner– Hyppighed, frekvens, kumuleret frekvens, sumkurve.
– Normalfordeling
– Normalfordelingspapir
StrukturDe første to lektioner er kun med egne elever og de sidste to er egne elever og grundskoleelever.

De 2 første lektioner: Her genopfriskes hyppighed, frekvens, kumuleret frekvens. Eleverne går langs et 20 m målebånd med promillebriller på. Det noteres hvor mange meter, de kan holde sig på stregen. Eleven beholder brillerne på et minuts tid og prøver igen. Distancen noteres som forsøg 1 og forsøg 2.

Baseret på data, laves en tabel over hyppighed, frekvens og kumuleret frekvens samt en sumkurve for både forsøg 1 og forsøg 2. Alt laves uden brug af computer.

Tre datapunkter aflæses på sumkurven. Disse afsættes på normalfordelingspapir. Middelværdi og spredning aflæses herefter.

Egne elever slutter af med at snakke om, hvordan de skal undervise grundskoleelever i dette.
 
De sidste to lektioner underviser egne elever grundskoleeleverne.
MaterialerLange målebånd
Mindst 4 promillebriller, men meget gerne flere
ProduktAt lære lidt om normalfordelingen og se noget gymnasiematematik uden at blive skræm, da det bygger videre på kendt matematik
BemærkningerEn 20 m bane er alt for langt. 10 m er rigeligt, og det vil forkorte tiden, det tager at lave forsøgene betydeligt.
Det vil være en rigtig god ide at inddele i små hold, og have målebånd og promillebriller til hvert hold.
Det fungerer rigtig godt at sætte egne elever til at undervise. Deres evaluering viste, at de selv forstår emner bedre.