Huedage og dimission 2025
4. juni 2025

Huedage 23., 24. og 25. juni
Afgangselever skal møde på gymnasiet i god tid inden sidste prøve – tidspunktet er angivet i Lectio. Eleverne må gerne benytte hovedindgangen.
Nærmeste familie må gerne komme og fejre dagen sammen med studenten. De må komme umiddelbart inden elevens eksamen er slut, og der er reserveret en pavillon i haven (eller et bord i hallen, hvis vejret er dårligt), som I har til rådighed i ca. ½-1 time. Herefter ankommer nye familier og studenter, som skal fejres.
Indgang for familie er gennem porten til haven til venstre for gymnasiet eller via biblioteket, hvis der er dårligt vejr.
Bemærk at familien ikke må følge eleven ind på gymnasiet af hensyn til støj. Familien skal blive i haven og kan tage imod studenten, når han/hun kommer udenfor.
Dimission fredag den 27. juni 2025
Dimissionen starter kl. 16.00 på gymnasiet. Indgang til gymnasiet er via flagalléen og hoveddøren.
Fotografering: Inden dimissionen skal alle klasser fotograferes. Alle bedes møde kl. 14.00.
Efter den officielle dimission, hvor studenterne får overrakt deres eksamensbevis, byder vi på et glas vin og lidt sødt til ganen.
Venlige hilsner
Jette Rygaard
Rektor