Med obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser opnås viden og indsigt i seksualområdet og mulighed for at reflektere over emnet. Formålet er at eleverne bliver rummelige og tolerante samt at vi som gymnasium selvfølgelig skal bidrage til viden om seksuel sundhed, handlemuligheder og positive såvel som negative konsekvenser af de valg, man træffer – både for sig selv og for andre. Overordnet er undervisningen delt i:
Prævention, sexsygdomme og krop
- Former for prævention
- Sexsygdomme
- Krop og anatomi, fx kønsdele og myten om mødommen
- Fertilitet og reproduktion
- Graviditet og abort
- Abortrettigheder
Sex, lyst og samtykke
- Rettigheder
- Samtykke og personlige grænser
- Billeddeling
- Seksuelle rettigheder
- Seksualitet og sex
- Online flirt, forhold og fællesskaber
- Etik og forbrug af porno
Ligestilling og mangfoldighed
- Kropsidealer og mangfoldige kroppe
- Normer for køn/kønsidentitet
- Ligestilling og diskrimination
Modne perspektiver på sex og samvær og indsigt i både de mere og de mindre positive aspekter af området er i fokus. Eleverne bliver præsenteret for perspektiver, der kan hjælpe til indsigt i én selv, både med hensyn til egne og andres grænser, accept og forståelse af egne og andres følelser og accept og forståelse af egen og andres seksualitet og udseende.
I forbindelse med morgensamling og fællestimer møder eleverne:
Retningslinjer for billedeling, samtykke, personlige grænser og seksuelle rettigheder.
I biologi og nf møder eleverne:
Former for prævention, sexsygdomme, krop og anatomi, fx kønsdele og myten om mødommen, fertilitet og reproduktion, graviditet og abort.
I de øvrige fag møder eleverne temaerne ”Sex, lyst og samtykke” og ”Ligestilling og mangfoldighed”.
