Den teknologiske udvikling er et grundvilkår. Det er derfor vigtigt, at gymnasiet ruster eleverne til at kunne begå sig i fremtidens digitale samfund. Den digitale tilgang til undervisningen skal både være et redskab til styrkelse af indlæringen og være et mål i sig selv – nemlig at eleverne opnår digitale kompetencer og digital myndighed. Dette indebærer også, at eleverne opnår en basal viden om og forståelse for generativ kunstig intelligens (Artificial Intelligence, AI).
Undervisningen i gymnasiet skal overordnet være med digital teknologiunderstøttet læring, i digital teknologi og om digital teknologi som redskab der kan åbne nye erkendelsesmuligheder i fagene.
På VHG ønsker vi at styrke elevernes digitale myndighed. De skal opnå kompetencer i at udvælge, anvende og navigere i digitale teknologier på reflekteret vis, at begå sig socialt, etisk korrekt og kritisk på sociale medier samt at kunne reflektere over de digitale muligheder og udfordringer. Det betyder, at arbejdet inddeles i tre punkter:
Praktisk kunnen
- Eleverne skal opnå viden om og kunne anvende (bearbejde og udforme) digitale teknologier, herunder også generativ kunstig intelligens (Artificial Intelligence, AI), som udfoldes i en faglig kontekst og deres hverdag. Eleverne skal både opnå digitale færdigheder, som er specifikke for de enkelte fag, og færdigheder som er generelle. Herunder skal de også vide, hvor der kan hentes hjælp til udfordringer, de ikke selv kan løse.
Som konsekvens af den hastigt udviklende teknologi vil det også være nødvendigt at eleverne lærer at reflektere over til- og fravalg af digitale redskaber i forskellige sammenhænge.
- Eleverne skal kunne anvende AI meningsfuldt i forskellige kontekster og i nogle situationer også mestre kompleks problemløsning som fx at vurderer og forudsige resultater med AI-applikationer.
- Eleverne skal kende til computational thinking, hvor det er relevant i fagene – herunder i et vist omfang lære at forstå verden ud fra computersprog samt modellere og designe løsninger på forskellige problemstillinger.
- Eleverne skal opnå kompetencer til skabelse af digitale produktioner. Skabelsen af digitale produkter i fagene – digitalskaberkompetencer – skal sammentænkes med både innovation og designtænkning, ligesom den hurtigt udviklende teknologi skal inddrages. Der vil her være stor forskel på, hvordan de enkelte fag kan bidrage til produktionerne, men grundlæggende handler det om, at lære eleverne at udtrykke sig i fortællinger, der blander faste og levende billeder med tekst, ord og tal. Det kunne fx være podcasts eller små filmproduktioner. At kunne fortælle i digital form kan også have et didaktisk formål.
Kritisk tænkning
- Eleverne skal kunne søge information på digitale medier, herunder også opnå viden om hvornår information er irrelevant og at forskellige sammenhænge og fag kan give anledning til forskellig relevans. Den søgte information skal være genstand for kildekritik. Den kritiske tilgang skal også give eleverne en bevågenhed overfor fake news.
- Eleverne skal kunne reflektere over AI’s implikationer i forhold til mennesker og natur (fx retfærdighed, ansvarlighed, gennemsigtighed, etik, sikkerhed)
- Eleverne skal arbejde med sikkerhed på sociale medier og i det digitale samfund generelt, herunder også overvågning og persondataforordningen.
Fornuftig kommunikation
- Eleverne skal kunne udnytte digitale fællesskaber og samarbejder, så sociale teknologier bliver konstruktive og udbytterige kommunikationsfora, hvor mange bidrager til de fælles produkter. Specielt skal eleverne kende og lære at anvende etiske spilleregler, som bør følges på sociale medier.
Desuden skal eleverne lære at digitale fællesskaber kan give en større kulturel og social forståelse, som åbner for en større verden og giver anledning til interaktion med anderledes mennesker end dem selv.