Kombinatorik med Lego

Kombinatorik med Lego. Dekorativt billede med Lego-klodser.

Forløbsbeskrivelse

Kombinatorik med LEGO
Tidsforbrug2 hele dage og 2 halve dage → 3 hele dage
BeskrivelseHovedmålene med forløbet er at træne elevernes hovedregningskompetencer og styrke elevernes selvstændige tænkning.
Dette gøres ved at beskæftige sig med emnet kombinatorik.
Kombinatorikken bliver visualiseret ved, at eleverne bygger kombinationerne i Lego. Der er valgt 2×2- og 2×4-klodser til dette arbejde.
Formlerne for antal tårne ændrer sig, hvis man bruger andre størrelser.
Det taktile element, hvor eleverne bygger og udforsker mulige kombinationer, skulle gerne give elever på alle niveauer mulighed for at bidrage til gruppearbejdet.
 
For at styrke den selvstændige tænkning er der en undersøgelsesbaseret problemløsende tilgang med elementer fra det tænkende klasserum.
For at give plads til elevernes undersøgelse er stilladseringen og støttende arbejdsspørgsmål holdt på et minimalt niveau.
Tanken er ikke, at eleverne får alle spørgsmål på én gang. Eleverne inddeles i grupper, og de får et opgaveark ad gangen.
Læreren skal agere konsulent frem for træner undervejs.
Det forventes ikke, at alle grupper, når alle opgaveark knyttet til alle sessionerne. Det er i materialet til eleverne tydeligt markeret, hvad der er ekstra opgaver.
Emner– Kombinatorik
Og i mindre grad:
– Symmetri, formler og regneark
StrukturDag 1 (egen skole):
kl. 08-11: Udvælgelser med Lego

Dag 2 (egen skole):
kl. 08-11: Permutationer og kombinationer
kl. 11-14: Lego-tårne 2×2

Dag 3 (egen skole):
kl. 08-11: Lego-tårne 2×4
kl. 11-14: Plakat-produktion

Dag 4 (gymnasie-besøg):
kl. 08-11: Fremvisning af plakater til gymnasieklasse, hvorefter gymnasieklasse viser, hvad de arbejder med i matematik
 
Der er i undervisningsmaterialet lavet flere ark med opgaver til hver sekvens.
Tanken er, at hver gruppe får et ark ad gangen. De får først et nyt ark, når de har gennemført opgaverne og skrevet noter.
Det er ikke tanken, at alle når alt.
Hver sekvens bør introduceres af læreren, og nogle sekvenser bør der samles op på fælles på klassen.
Materialer– En masse 2×2 og 2×4 legoklodser
– Vedlagte kompendium med opgaver (og facit til læreren til sidst)
ProduktEn plakat, der fremviser resultaterne.
Eksempel:
Eksempel på plakat. Eksempel på plakat.
BemærkningerMaterialet fungerede efter hensigten. Det var ikke alle, der nåede alt, men alle fik arbejdet med visualisering og fik forståelse af permutationer og kombinationer.
Formler for 2×2-tårne gik fornuftigt. 2×4-tårne var for svært for de fleste.
Det vil være en god ide undervejs at tale med eleverne om, hvordan man tager gode noter. Så de får både bygninger, udregninger og opgavebeskrivelser med i deres noter.