Fart over feltet til aktivitetsdag
4. september 2024
I fredags blev løb den årlige aktivitetsdag af stablen. Alle elever og lærere dystede i alt fra beachvolley og fodbold til kunst og vidensudfordringer.
Alle gymnasiets sportsfaciliteter kom i brug. Den nye biodiversitetshave blev brugt som pétanquebane, det grønne klasseværelse udenfor blev brugt til ”pong”-dysten. Den store udendørs kunstbane lagde rammer til fodboldkampene, og på den store græsplæne blev der spillet ”ultimate”. Indenfor i de to sportshaller blev der spillet hockey og dystet i roning. Og nede i kælderen blev lavet ”statement-stole”; stole med et tydeligt budskab om noget aktuelt.
Både elever og lærere var klædt ud som en nation, og prisen for dagens bedste udklædning gik til hele 3 klasser; 1p, 3k og 3s. De var gået ‘all in’ som fx franskmænd med croissanter i hånden og baret på hovedet.
Dagens store vinder blev 3k, som især scorede rigtig mange point i vidensudfordringerne og billedkunstudfordringen, hvor deres “statementstol” indtog 2. pladsen.
Årets bedste 1. årsklasse, ”Rookie of the year”, blev 1d, som også scorede mange point i vidensudfordringerne.
Som altid er VHGs aktivitetsdag en dag, der ryster eleverne sammen og giver masser af smil på læben og sved på panden i sommersolen.
Se flere billeder fra aktivitetsdagen på VHGs instagram-profil (åbner nyt vindue).