Formandens beretning
Generalforsamlingen, mandag den 30. oktober 2017
Vores kerneopgaver er at give tilskud til de elever som af forskellige årsager har brug for et økonomisk bidrag i forbindelse med skolens aktiviteter og rejser. Dette har vi som vanligt bidraget med til flere elever, som har ansøgt om dette. Vi har også i år sponsoreret udnævnelsen ”Årets ven” for både STX og HF.
Året regnskab balancerer nogenlunde og set ud fra et faldende medlemstal kan man påstå at dette er tilfredsstillende, men naturligvis ikke, hvis det fortsætter. Fortsætter faldet af medlemmer, og dermed indbetalinger, vil vi hurtigt kunne beregne vores forenings deroute, og det må jeg som siddende formand kæmpe imod.
Igen i år har der været store udfordringer omkring vores overgang til nets. Heldigvis synes denne nu at være på plads. Men succes med nets kan vi måske ikke prale med.
Når jeg nævner det om nets er en succes hænger det nøje sammen med en større udfordring, som synes på vej. Vi har et højt faldende medlemstal. Foreningen tæller kun cirka en tredjedel af de medlemmer, som vi plejer. Det er derfor væsentligt for foreningens virke i fremtiden, at vi i Vennerne gør en særlig indsats, hvis vi også i fremtiden skal bestå. Vi må diskutere dette grundigt, og konstruktivt komme med en plan omkring vores virke for fremtiden. Jeg mener, at vores virke fortsat er vigtigt, og at vi, og skolen som institution, skal kunne bidrage og hjælpe de studerende, som har brug for det.
Som afslutning vil jeg sige bestyrelsen mange tak for den indsats I har bidraget med. Uden jer ville det slet ikke gå. Jeg håber derfor til næste år, ved denne tid, at vi har kunnet lykkedes med at få en opadgående kurve i medlemstallet som især vil bero på jeres vilje og indsats. Håber vi næste år vil få flere nye ideer for at gøre os mere synlige på skolen omkring vores virke.
Med venlig hilsen
Linda Sveinbjørnsson
Formand